Stævner og kamptilbud
- Der findes generelt meget få kamptilbud for de fodboldhold, som rummer børn og unge med særlige behov. Der er ingen turneringer og den eneste mulighed for at møde andre klubber og hold er derfor via deltagelse i stævner, fællestræning o.l.
- En del af holdet' ønsker at bidrage til at der på landsplan tilbydes langt flere stævner og det sker bl.a. ved at understøtte de eksisterende stævner og bidrage til udviklingen af nye. Der er f.eks. mulighed for at man som klub kan søge om et mindre tilskud til afviklingen af et lokalt fodboldstævne for denne målgruppe.
- Parasport Danmark arrangerer i samarbejde med DBU's lokalunioner 2-3 årlige skolefodboldstævner. Her deltager op mod 1000 børn fra landets specialskoler og skoler med specialklasser hvert år, og formålet er at give dem gode oplevelser med fodbold i skoleregi. Læs mere om skolefodboldstævnerne her.
- Udover skolefodboldstævnerne afvikles der en række mindre eller større klubstævner landet over, og forventningen er at udbuddet af disse vil øges betragteligt i de kommende år.