HVAD ER 'HOVEDET, KROPPEN, KLUBBEN'

HVAD ER HOVEDET, KROPPEN, KLUBBEN

’Hovedet, Kroppen, Klubben’ er tre fagdage for skoler, bestående af en Trivselsdag (Hovedet), en Sundhedsdag (Kroppen) og en ’Åben Skole’ dag (Klubben) for både ind- og udskoling.

Jeres klub bliver vært for ’Åben Skole’ dagen (Klubben), der afholdes som et samarbejde mellem jer og en lokal skole - og herunder kan du læse meget mere om 'Åben Skole' dagen:

  • Aktiviteten bygger på de gode erfaringer mange klubber har haft med ’Kom ud af PomFRITTEN’.
  • DBU stiller med to instruktører, der medbringer udstyr til 10 sjove bevægelsesstationer og som har det overordnede ansvar på dagen. I skal blot stille med mindst én klubperson.
  • Dagen starter med klasseundervisning (som DBU's instruktører varetager) og højdepunktet er et 2-timers bevægelsesmodul, hvor indskolingseleverne kommer på en mission, der går ud på at redde Frugtland og alle dets indbyggere fra den onde 'Grev Mug'. 
  • Udskolingseleverne bliver oplært i dét at være frivillig og en god træner i løbet af dagen. Dette kulminerer i bevægelsesmodulet, hvor de skal agere instruktører/trænere, når de bemander de 10 bevægelsesstationer og på den måde giver de små elever en fed oplevelse.
  • Dagen giver både små og store elever en forsmag på, hvordan det er at være henholdsvis medlem og frivillig i jeres fodboldklub.
  • Når I vælger at invitere en skole til ’Åben Skole’ dagen, bliver de automatisk tilbudt at afholde en Sundhedsdag og en Trivselsdag. Sundheds- og Trivselsdagene kræver ikke noget af jer, men gør det endnu mere attraktivt for skolerne at deltage i ’Åben Skole’ dagen.