12 nye multibaner på vej
12 fodboldklubber er netop udvalgt til støtte på i alt 4 mio. kr. fra Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje. Nåede klubber ikke at ansøge, er der en ny chance i 2015, hvor der uddeles endnu 2 mio. kr.
Med støtte til 12 nye multibane bliver der endnu flere dunk og driblinger i Danmark. Foto: Nordea-fonden.
Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje på 10 millioner kroner sætter mange bold i spil over hele landet.
12 fodboldklubber er nu udvalgt til at få støtte på i alt 4 millioner kroner. Klubberne er udvalgt blandt 73 ansøgerklubber, som alle leverede kvalificerede og fremsynede projektbeskrivelser:
I Jylland kan Sabro IF, Lunderskov Boldklub, Kvaglund IF Fodbold og Tornby IF se frem til støttekroner, mens fynske Søndersø Boldklub, Dalum IF og Fortuna Svendborg også er blandt de udvalgte klubber. Øst for Storebælt modtager de sjællandske klubber Greve Fodbold, Karrebæk Idrætsforening, Holmegaard Glasværks Boldklub og Tølløse Bold Klub samt københavnske Boldklubben FREM støtte til etablering af multibaner.
Mere bevægelse i lokalområdet
Flere af multibanerne er led i større projekter – fx som del af bevægelsesmekka eller ved placering i byens centrum – hvilket vækker begejstring hos Jesper Møller, formand for DBU:
"Det er fantastisk, at hele 73 fodboldklubber drevet på frivillig basis har ansøgt puljen og ønsker en multibane, der kan skabe bevægelse i lokalområdet. Det siger både meget om behovet for multibaner, der kan motivere til nytænkning, fastholde fodboldspillere og udvikle dansk fodbold - og om værdien af vores frivillige foreningsliv."
Nordea-fonden har i alt bidraget med 10 millioner kroner til multibanepuljen, der har sin sidste ansøgningsrunde med to millioner kroner i starten af 2015.
”Vi er glade for at bane vejen for, at endnu flere får mulighed for at dyrke boldspil og være fysisk aktive året rundt,” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter aktiviteter, der fremmer gode liv.
Læs mere om kriterierne for at opnå støtte her.
Disse 12 klubber modtager støtte i 2014: |
Jylland Lunderskov Boldklub Kvaglund IF Fodbold Multibane som vigtigt element i fastholdelse af børn og unges fritidsaktiviteter i lokalområdet, da byens børn går i skole udenbys. |
Fyn Dalum IF Fortuna Svendborg |
Sjælland Karrebæk Idrætsforening Holmegaard Glasværks Boldklub Tølløse Bold Klub |
København |
Nordea-fonden og DBU’s multibanepulje Nordea-fonden støtter anlæg af multibaner med 10 millioner kroner over tre år. Første ansøgningsrunde blev gennemført i 2013 og anden ansøgningsrunde i 2014. Sidste ansøgningsrunde med to millioner kroner finder sted i starten af 2015. En multibane koster typisk 7-800.000 kroner at opføre og kan støttes med op til 400.000 kroner fra multibanepuljen. Læs mere om multibanepuljen her. |
Kontakt
Nordea-fonden: Tine Wickers: tw@nordeafonden.dk / 2840 8480
DBU: Christian Bordinggaard: cbor@dbu.dk / 4326 5432
Læs mere
Nordea-fonden
Ansøgning om tilskud til multibaner
4 millioner kroner til 12 nye multibaner (DBU-nyhed, 30. oktober 2013)
Mange vil have multibaner (DBU-nyhed, 4. september 2013)
10 millioner til multibaner (DBU-nyhed, 3. juli 2013)