DBU overtager populær skoleturnering

Efter at have været turneringspartner i fire år overtager DBU nu Ekstra Bladets Skolefodboldturnering, som hvert år har deltagelse af mere end 21.000 skoleelever landet over.


Foto: fodboldbilleder.dk



Det er et af Danmarks stærkest fodboldbrands, der kommer ind i DBU folden, når Ekstra Bladets Skolefodboldturnering fra 1. maj bliver drevet 100 % af DBU,efter man har været logistisk turneringspartner i de sidste fire år:

”Det er et fantastisk supplement til vores nuværende turneringsudbud samt en spændende platform med et kæmpe potentiale,” fortæller formand for DBU’sungdomsgruppe Kim Bjelstrand, der ser turneringen, som en fremragende mulighed for at styrke forholdet til folkeskolen:

”Skolefodboldturneringen er en oplevelse, som vi glæder os til at kunne levere til de danske skoler. Den styrker fint vores formål om at fortælleoververdenen, hvad DBU står for, og kan bruges til at intensivere båndet mellem klub og skole, og styrke det samarbejde, vi allerede har på blandt andetsundhedsområdet. Og helt lavpraktisk kan vi forhåbentligt også bruges den til at fastholde de unge i fodbolden og måske endda at genrekruttere tidligerespillere, som er faldet fra,” vurderer Kim Bjelstrand.

Ekstra Bladet vil fortsat være en vigtig partner for turneringen som mediepartner og navnesponsor. Turneringen vil derfor de næste mange år stadig heddeEkstra Bladets Skolefodboldturnering.

”Ekstra Bladets Skolefodboldturnering er en unik turnering, som er kendt i alle dele af landet og siden 1961 har skabt glæde og fællesskab på skoler overhele landet. Det er vi stolte over at have skabt, og vi vil derfor fortsat være dybt involveret i turneringen. Men vi vil overlade turneringsdriften tilDBU, og gøre det vi er bedst til, nemlig at sikre turneringen mediemæssig dækkes på samme høje niveau, som den altid er blevet,” siger Ekstra Bladetschefredaktør, Poul Madsen.

Sidste år deltog 1443 hold, og forventninger er de samme til årets turnering, som bliver afholdt i samme format som tidligere. Men der er dog alleredeplaner om at gøre turneringsformen tilgængelig for endnu flere.

”Personligt ser jeg da nogle muligheder i enten at udvide skolernes mulighed for at deltage med flere hold, eller måske lave nogle af de indledende rundersom stævneform, så hver skole er sikret flere kampe. Der er masser af muligheder, og dem glæder vi os at undersøge nærmere, så vi kan sikre en endnu bedreturnering til endnu flere," slutter Kim Bjelstrand

Log ind