Advarsel til Duncan
Morten Duncan Rasmussen tildeles en administrativ advarsel, efter han viste sin undertrøje med ”Duncan 100”, fastslår Fodboldens disciplinærinstans.
Foto: fodboldbilleder.dk
Morten Duncan Rasmussen fejrede i sidste runde sin superligascoring nummer 100 ved at fremvise sin undertrøje med teksten "Duncan 100". Dette var ikke ioverensstemmelse med Fodboldlovens §4, som lyder:
”… Spillerne må ikke fremvise undertrøjer / undershorts, som indeholder politiske, religiøse eller personlige slogans, udsagn eller billeder - ellerreklamer ud over fabrikantens logo.
Den spiller eller det hold, som fremviser undertrøjer / undershorts, som indeholder politiske, religiøse eller personlige slogans, udsagn ellerbilleder, eller reklamer ud over fabrikantens logo, vil blive straffet af den pågældende turneringsmyndighed eller FIFA.”
Da §4 er en international regel fra FIFA, og DBU er underkastet FIFAs regler, er Fodboldens disciplinærinstans forpligtet til at sikre, at denneoverholdes, derfor valgte Disciplinærinstansen at tage sagen op.
FC Midtjylland har i deres redegørelse lagt vægt på, at de har handlet i god tro ved produktionen af Duncans undertrøje, som de mente ikke indeholdt”personlige slagord”. FC Midtjylland fik desuden bekræftet af kampens dommer, at der kun ville blive uddelt en advarsel i kampen, hvis Duncan tog trøjenhelt af. Det er dog ikke dommeren, men Disciplinærinstansen, som har kompetencen til at afgøre om § 4 er overtrådt i forhold til fremvisning af budskaberpå spillernes undertrøje.
Fodboldens disciplinærinstans deler Morten Duncan Rasmussens glæde over scoring nummer 100 i Superligaen, men det ændrer ikke ved, at disciplinærinstansenfinder, at fejringen var en overtrædelse af Fodboldlovens § 4.
På den baggrund har Fodboldens Disciplinærinstans valgt at tildele Morten Duncan Rasmussen en advarsel, som er uafhængig af karantæne-pointsystemet.
Jens Hjortskov, Formand for Fodboldens disciplinærinstans siger:
”Vi er selvfølgelig glade på Duncans vegne over hans scoring nummer 100, men fejringen er i strid med en FIFA-regel, hvorfor vi har været forpligtet til attage den op i Fodboldens disciplinærinstans”.
”FIFA ændrede §4 i fodboldloven fra 1. juli, og selvom der har været en del uklarhed om justeringen i medierne, er det eneste nye, at underbukser er blevettilføjet paragraffen, som dog hele tiden har forbudt at fremvise budskaber og slagord, også personlige, på trøjer. Det har derfor været vigtigt forDisciplinærinstansen at få fastslået reglens anvendelsesområde”.