Nordisk finalebrag

Det bliver Sverige og Norge, som mødes i finalen i dette års Open Nordic Tournament. Danmark møder England i kampen om bronzemedaljerne.


Foto: Fodboldbilleder.dk



I morgen, lørdag, afgøres dette års Open Nordic Tournament i Kolding. I finalen står vores to nordiske brødre Sverige og Norge. Sverige vandt derespuljefinale mod England med overbevisende 3-0, mens Norge fik uafgjort mod Danmark og dermed kom videre til finalen på en bedre målscore end Danmark.

”Det er selvfølgelig ærgerligt, at Danmark ikke står i finalen, når nu vi er på dansk grund. Men en kamp mellem Norge og Sverige i finalen er bestemtinteressant. De er de to stærkeste hold, som begge har scoret mange mål og samtidig formået at lukke ned i forsvaret, så der kun er gået et enkelt mål indpå Norge, mens Sverige har hold nullet,” siger turneringschef, Nick Madsen.

Dermed er der lagt op til en fodboldmæssig rigtig interessant kamp for tilskuerne – og tilskuerne skal der nok komme mange af, forudser turneringschefen:

”Norge og Sverige er de to hold med de flest tilrejsende tilskuere, så der kommer til at være god opbakning på stadion både fra dem, de andre spillere, somalle kommer og overværer finalen, og de mange lokale fodboldinteresserede,” siger Nick Madsen.

I bronzekampen møder Danmark England. Det vil blive et vaskeægte revancheopgør eftersom holdet senest på U16-niveau tabte 4-1 til dette engelske hold. Dendanske kamp bliver spillet på Mosevej Stadion i Kolding klokken 12.

Samtidig spilles også kampene om henholdsvis 5. og 6. pladsen mellem USA og Finland på Nørre Aaby Stadion og 7.- og 8. pladsen mellem Færøerne og Island påKolding Stadion.

Læs mere om Open Nordic turneringen på www.dbu.dk/opennordic

Log ind