U19-nederlag til Norge
Vinden blæste desværre ikke Danmarks vej, da Danmark i sin anden kamp ved træningsturneringen i Spanien måtte inkassere et nyt nederlag - denne gang mod Norge.
Den danske startopstilling mod Norge. Foto: DBU.
En kraftig blæst stod således på tværs af banen, da Danmarks U19-landshold i den anden kamp af turneringen mødte Norge.
Danmark startede ellers pænt og fik fra start sat et fint aftryk på kampen. Efter de første 10 minutter begyndte det dog at knibe med præcisionen i afleveringerne og boldomgangen blev langsom. Så som første halvleg skred frem fik Norge langsomt mere fat om spillet.
Pludselig opstod en kæmpe chance til Danmark, da bolden på baglinien blev sendt ind foran mål, hvor Tobias Harro Christensen dukkede op, men desværre røg bolden lige over målet. Lidt efter havde Stefan Kahr et forsøg, men heller ikke dette gled indenfor målrammen.
Og så opstod der i slutningen af halvlegen et par farlige forsøg fra Norge og da man ikke fik clearet et frispark to minutter fra pausefløjtet, blev det 1 – 0 til Norge.
Anden halvleg startede frisk fra Danmarks side, men som tiden gik, gik det som i første halvleg. Norge overtog styringen og med simple midler blev Danmark sat under pres og havde svært ved at skabe chancer.
Og midt i halvlegen scorede Norge igen efter et hjørnespark, og så var det stejlt op af bakke for Danmark. Kampen derfor endte 2 – 0, og holdet må nu prøve at finde sig selv igen og få fat i det spil, som man ved at holdet kan levere.
Efter kampen udtalte en frustreret landstræner Bent Christensen Arensøe:
"Vi starter fint, men efter en god start begynder det at knibe med selv de mest simple tekniske ting. Vi får en skidt boldomgang og bliver stressede, så vi træffer nogle forkerte valg. Vi bliver for hektiske i spillet og formår ikke at få sat spillet. Og når selv simple afleveringer kikser, så bliver det meget vanskeligt at skabe chancer. Vi må bare sige, at alt i alt var det en meget skidt kamp fra vores side og at vi må steppe op til den næste!”
Og på mandag spiller holdet sin sidste kamp mod Polen kl. 13:00 på La Manga.
Kamprapport | ||
Hold | U19-landsholdet | |
Kamp | Norge - Danmark | |
Tid | 8. februar kl. 16:00 | |
Sted | La Manga | |
Status | Træningskamp | |
Resultat | 2 - 0 | |
Tilskuere | 120 | |
Dommer | Zbigniew Dobrynin (Polen) | |
Linjedommere | Halil Ibrahim Atabay (Tyrkiet) – Nicklas Nyberg (Sverige) | |
4. dommer | Rui Rodriques (Portugal) | |
Startopstillingen | ||
Nr | Spiller | Klub |
1 (GK) | Andreas Hansen | Brøndby IF |
4 | Jacob Dehn Andersen © | Randers FC |
5 | Emil Peter Jørgensen | OB |
8 | Gökcan Kaya | Randers FC |
9 | Oliver Jørgensen | HB Køge |
10 | Tobias Christensen | FC København |
12 | Frederik Børsting | AaB |
14 | Christoffer Boateng | Lyngby |
15 | Niels Letort | SønderjyskE |
18 | Malte Kiilerich | FC Midtjylland |
20 | Stefan Kahr | AaB |
Kampforløb | ||
Min | Status | Spiller |
7 | Gult Kort | Vegard Bergan |
13 | Gult kort | Andres Vindheim |
43 | 1 – 0 | Vegard Bergan |
57 | Gult kort | Emil Peter Jørgensen |
61 | Gult kort | Thomas Martinussen |
67 | 2 – 0 | Alexander Sørloth |
Ind- og udskiftninger | ||
Min | Ind | Ud |
46 | 17. Jeppe Brinch (Esbjerg fB) | Stefan Kahr |
46 | 6. Jonas Hansen (Esbjerg fB) | Gökcan Kaya |
70 | 11. Viktor Ahlmann (AaB) | Frederik Børsting |
70 | 2. Oliver Drost (B93) | Oliver Jørgensen |
70 | 13. Mikkel Maigaard (Esbjerg fB) | Niels Letort |
89 | 3. Victor Nielsen (AGF) | Christoffer Boateng |
Ikke benyttet | ||
1 (GK) | Aris Vaporakis | FC København |
Spillede ikke | ||
7 Jannik Pohl AaB |