Fiskeri forbudt

Foto: fodboldbilleder.dk

Der er rigtigt fornuftige regler for fiskeri.

Både indenfor det erhvervsfiskeri, der foregår i Østersøen og Vesterhavet.

Og for det, der populært betegnes som ”fiskeri” af spillere indenfor fodboldsporten.

Til trods for fiskekvoter, er der alligevel ind imellem erhvervsfiskere, som bliver afsløret i at komme i havn med for mange fisk i garnet eller for athave fisket i et ulovligt område.

Tilsvarende er der eksempler på, at fodboldklubber ”fisker” unge spillere på en måde, som ligger på grænsen af eller udenfor de regler, fodboldens parterhar vedtaget for, hvornår og hvordan fodboldklubberne må hente unge spillere fra andre klubber.

Løbende proces

Dagbladet Politiken har netop bragt en række artikler om emnet.

Ikke alle avisens eksempler var tilsyneladende tilstrækkeligt veldokumenterede (se boksen ” Politikens artikelserie, kommentarer og debat”nederst i nyheden), men det diskutable journalistiske belæg for fremstillingen af de pågældende to eksempler skal ikke overskygge, at artikelserienafdækker en række af de meget vedkommende problemstillinger, der eksisterer på området.

Emnet har derfor også haft Dansk Boldspil-Unions (DBU’s) fokus i årevis inden, Politiken i sidste måned indledte dens artikelserie. Og drøftelsernefortsætter helt som planlagt i fodboldforbundets regi faktisk netop i disse dage, i denne måned og i næste måned med nye opstramninger af reglerne påområdet planlagt allerede fra næste sommer.

Fiskeri af unge spillere er således et væsentligt og relevant område, som DBU løbende har fokus på og af samme årsag et emne, fodboldforbundet meget gernetager debatten om i offentligheden og dialogen om sammen med interessenterne.

DBU’s udfordring som fodboldforbund består i denne sammenhæng at sikre og kontinuerligt optimere spillernes personlige og sportslige udvikling for atuddanne flest mulige, danske talenter i et krydsfelt af hensyn til de unge spilleres, deres forældres samt de afgivende og modtagne klubbers særinteresser.

Første landsdækkende anbefalinger

I 2006 gennemførte DBU den første, nationale satsning på at skabe et optimalt udviklingsmiljø for børn og unge, som går under betegnelsen ”Holdninger ogHandlinger”.

Med få, lokale undtagelser har de seks lokalunioner implementeret alle anbefalingerne i ”Holdninger og Handlinger”-konceptet for, hvordan fodbolden skaltilbydes de unge mennesker ude i landets 1.700 fodboldklubber.

Her beskrives også en række forhold for kontrakter, klubskifter, fiskeri og klubsamarbejder under overskriften ”det gode fodboldmiljø” med henvisninger tilblandt andet ”DBU’s etiske retningslinjer for klubskifter” samt Cirkulære 67 om ”beskyttelse af spillere under 15 år”. De etiske retningslinjer eranbefalinger, mens cirkulæret er regler med sanktionsmuligheder overfor de klubber, der har tilladelse til at drive kontraktfodbold.

Såvel retningslinjerne som cirkulæret er under konstant revidering for at dække alle tænkelige forhold og for hele tiden at være up-to-date med udviklingenpå områderne.

Klare regler for licensklubberne

Sidste sommer udvidede DBU sit klublicenssystem til også at omfatte et decideret regelsæt for klubskifter for licensklubber indenfor ungdomsfodbolden medmålsætningen om at ”fremme og optimere talentudviklingsmiljøerne i klubberne og at den enkelte spillers udvikling sættes i centrum både sportsligt ogcivilt”.

Dette regelsæt for klubskifter for spillere under 18 år er dermed det mest aktuelle eksempel på reguleringen for klubskifter og dermed mod det fiskeri, somer bagsiden af medaljen i en enhver konkurrencesport.

Også denne del af licenssystemet er under konstant revision, og allerede fra denne sommer kommer – kun ét år efter implementeringen – en opstramning afreglerne for licensklubbers kontakt til ungdomsspillere i andre klubber med en skærpelse af, at kontakten mellem en klub og en ønsket spiller ikke måforegå via sociale medier samt en opstramning for informationspligten overfor spillerens nuværende klub på mindst 24 timer, før der må rettes henvendelsetil spilleren og dennes forældre.

Overtrædelser af reglerne kan sanktioneres. Men som i enhver juridisk sammenhæng er en straf afhængig af bevisets stilling.

Desværre oplever DBU, at klubber der oplever fiskeri af deres bedste spillere, af én eller anden misforstået loyalitet ikke vil indgive klager.

Dermed har DBU ikke den fornødne dokumentation for at sanktionere (læs mere under artiklen).

Klubskifter er en del af talentudviklingen

Men kan man da ikke komme fiskeriet til livs?

Selvfølgelig. Man kan simpelthen bare forbyde klubskifter.

Men den slags rigide regler, er slet ikke en del af DBU’s tankesæt og ideologi om fodbolden som en inspirerende og motiverende aktivitet.

Det er naturligvis også en fuldstændig utænkelig løsning at skulle stavnsbinde børn til deres første fodboldklub. Dels er der foreningsfrihed i dette land,dels er der børn, som får nye kammerater og gerne vil spille i samme klub som dem, som flytter med forældrene eller simpelthen søger nye fodboldmæssigeudfordringer blandt nye kammerater i nye klubomgivelser.

Dansk fodbold er kommet til den konklusion – og beslutning – at 1.700 klubber simpelthen ikke kan tilbyde de rigtige rammer for det elitemiljø, som enoptimal talentudvikling kræver. Det kan 170 klubber heller ikke. Det kan derimod omkring de 34 klubber, som DBU i øjeblikket har fordelt på forskelligeungdomslicensordninger.

Derfor er klubskifter mellem klubber udenfor licenssystemet helt naturligt, ligesom klubskifter fra klubber udenfor licensordningen til licensklubber er ennødvendighed i talentudviklingsprocessen. På ét eller andet tidspunkt i den unge spillers karriere. Og under én eller anden form.

Disse forhold har DBU siden sidste sommer beskrevet i ”regelsæt for klubskifter under 18 år for licensklubber”, som er Bilag 2 til Klublicensmanualen ogdermed et regelsæt, som DBU kan sanktionere klubber for at overtræde.

Her angives det, hvornår og hvordan en klub må kontakte en spiller i en anden klub, hvordan én spiller under 13 år ikke må inviteres til prøvetræning menhele hans hold må inviteres til en træning, hvordan en ny spiller skal tilbydes en udviklingsplan for både hans fodboldmæssige og skolemæssige uddannelse,og hvordan forældrene altid skal tilbydes involvering i planerne. Og ikke mindst en outplacement-plan.

Dialog og uddannelse

Fra DBU’s side går løsningen på de få, dokumenterede tilfælde af fiskeri blandt de certificerede klubber imidlertid ikke kun gennem restriktioner.

Internt i DBU foregår der i øjeblikket på såvel det fodboldpolitiske niveau – med reference til såvel breddeudvalget som professionelt udvalg - som på detpraktiske og administrative plan et tværfagligt samarbejde mellem de to aktivitetsområder, bredde og elite, for at vidensdele og erfaringsudveksle påområderne talentudvikling, klubskifter og fiskeri.

I forhold til licensklubberne satser i endnu højere grad på oplysning og konstruktiv dialog for at få belyst emnet. Senest gennemførte DBU etdiskussionsmøde med de københavnske og sjællandske klubber den 16. december 2013 – altså for mindre end en måned siden – med netop temaet fiskeri someneste punkt på dagsordenen.

På de to årlige, obligatoriske møder med de talentansvarlige drøftes tillige temaer, der understøtter den hensigtsmæssige udvikling. Temaet på det kommendemøde vil eksempelvis være ”talentidentifikation” og ”scouting”, hvor deltagerne efter oplæg fra ungdomslandsholds- og talenttræner, Per Holm, DBU, ogtalenttræner Claus Frank, Lyngby Boldklub, vil indgå i gruppearbejde, hvor de talentansvarlige skal foreslå løsningsmodeller til disse problemstillinger.

Målsætningen med temaet er at forsøge at opkvalificere klubbernes evner og redskaber til at udpege de helt rigtige talenter og dermed minimerelicensklubbernes kontakt til, hvervning af og udgifter til spillere, som ikke udvikler sig i den forventede retning.

Arbejdet med talentudviklingen – herunder de lovlige klubskifter og det ulovlige fiskeri - har alle dage været en løbende proces. Det vil det også være iårene fremover. Og altid med plads til forbedringer.