10 hold i 3F Ligaen
3F ligaen starter op den 9. august med 10 hold, der spiller 18 kampe hver i grundspillet, som har sidste spillerunde 29. marts.
Skovbakkens første kamp i 3F Ligaen 2014/15 er på hjemmebane mod BSF søndag den 10. august klokken 13.00. Foto: www.fodboldbilleder.dk
3F Ligaen, som starter op den 9. august, får i 2014/15 sæsonen deltagelse af 10 hold i grundspillet.
Det sker som konsekvens af DBU’s bestyrelses anerkendelse af det uafhængige licenssystems afgørelser, som ikke gav licens til Skovbakken og B93/HIK/Skjold, og efterfølgende ønsket om en sportslig korrekt afvikling af 3F ligaen, hvilket resulterede i en suspension af licenssystemet.
Suspensionen nødvendiggjorde en omstrukturering af 3F Ligaen, hvor klubberne fra 3F Ligaen og kvalifikationsligaen blev inviteret til at deltage i 3F Ligaen, og hvor det kun er B1913, som efterfølgende har takket nej.
Det betyder, at 3F Ligaens grundspil får deltagelse af 10 hold i stedet for de planlagte otte, som hver især spiller 18 kampe.
Medaljeslutspillet starter i april måned, hvor nummer 1-6 fra grundspillet mødes to gange hver, mens nummer 7-10 spiller videre i kvalifikationsligaen, hvor vinderen af de to 1. divisionspuljer også rykker op. De seks hold i kvalifikationsligaen møder ligeledes hinanden to gange hver.
De to puljer i 1. division får til efteråret deltagelse af syv hold i hver pulje, der møder hinanden to gange, hvor vinderen rykker op i kvalifikationsligaen, mens de resterende seks hold møder hinanden yderligere to gange hver i slutspillet, hvor de to dårligst placerede i hver pulje rykker ned i kvindeserien.
Turneringsplanerne for 3F Ligaen og 1. division
3F Ligaen:
1. division pulje 1:
1. division pulje 2: