Fra 2. Bundesliga til landsholdet

Du har taget en anden vej end de fleste – fra 1. division til 3. Bundesliga. Hvorfor valgte du det?
Jeg har altid haft et mål om, at jeg skulle være i udlandet, inden jeg var 21, og så ville jeg gerne et sted hen, hvor jeg kunne få fast spilletid. Leipzig var en klub med store ambitioner, og derfor var det også med i mit valg. Jeg havde ikke skiftet til en hvilken som helst klub i 3. Bundesliga. Det var kun fordi, der var den her mulighed, og fordi de så et rigtig stort lys i mig og gerne ville have, at jeg var en af de spillere, som skal bære klubben hele vejen til Bundesligaen.

Hvad har 3.- og nu 2. Bundesliga givet dig, som Superligaen ikke kunne?
Det har givet mig meget mere intensitet i nærkampene, tror jeg. Jeg har ikke spillet så mange Superligakampe, men der bliver gået til den på en helt anden måde, og der bliver løbet væsentligt mere, hvilket man også kan se på statistikkerne. 

Har du skullet forsvare beslutningen om 3. Bundesliga frem for Superligaen?
Nej, jeg skal jo ikke forsvare noget som helst. Jeg skal bare spille fodbold. Det er det, jeg gør. Jeg ved da godt, at der er nogen, som ikke synes, det var den rigtige vej, men nu er jeg jo blevet udtaget til A-landsholdet efter et år i Leipzig, så kan man jo sige, hvad man vil; om det var det rigtige eller det forkerte og om jeg også havde været her, hvis jeg var skiftet til Superligaen? Jeg har bare fået en masse ting med, som jeg ikke havde fået, hvis jeg var blevet hjemme i Danmark.

Er du kommet hurtigere på landsholdet, end hvis du var blevet i Danmark?
Det kan jeg jo ikke vide. Man kan jo sige, at hvis jeg var kommet til FCK eller Brøndby og havde scoret 25 mål i første sæson, så var jeg nok også kommet på landsholdet, men det kan man jo aldrig vide.

Er du overrasket over, hvor hurtigt det er gået for dig i forhold til landsholdsudtagelsen?
Ja, det er jeg. Jeg havde ikke regnet med, at udtagelsen skulle komme allerede nu.

Hvor er det, at du som ‘ny’ kan gøre en forskel på holdet?
Jeg skal jo bidrage med de kvaliteter, som jeg har. Jeg har nogle spidskompetencer i fysikken, hurtigheden og hovedspillet, som jeg tror, jeg kan bidrage med.

Du startede inde mod Albanien – kom det som en overraskelse for dig, at du skulle starte inde første gang du er med A-landsholdet?
Selvfølgelig var det en overraskelse. Jeg var overrasket, da jeg blev udtaget til truppen, så selvfølgelig var det også en overraskelse at skulle starte inde. Jeg fik det at vide dagen før kampen. Der var måske nogle hints til træning, om at det skulle være mig eller Vibe, men det var først dagen inden, at jeg rigtigt fik det at vide.

Hvordan var det at starte inde, at gå ind på banen og hele oplevelsen?
Det var selvfølgelig stort. Det er jo ikke fordi, det var første gang, jeg sang en nationalmelodi. Det har jeg prøvet masser af gange, men det er selvfølgelig væsentligt større og noget andet med så mange tilskuere til en landskamp, og så var det bare en mega intens kamp, så det var spændende.

Hvad er dine forhåbninger nu mod Portugal?
Nu må vi se, nu skal jeg jo bare fortsætte med at gøre det godt til træning, og så må vi se, hvad der kommer til at ske.

Der begynder at være flere og flere af jer U21-spillere, der kommer op på A-landsholdet. Først Pierre Emile Højbjerg, så Jonas Knudsen og Nicolaj Thomsen og nu dig og Uffe Bech. Hvad er det et udtryk for?
Det er et udtryk for, at der er nogle rigtig spændende årgange på vej. Vi har rigtig mange gode talenter i de næste årgange, der kommer op. Det viser resultaterne på U21-landsholdet jo også tydeligt.

Læs andre interviews og historier i DBU's Landskampsmagasin