Effektive tyskere slog Danmark i målrig kamp

Det var et målrigt opgør, da de danske U16-piger mødte Tyskland torsdag i den anden af to venskabskampe. En kamp, der endte 4-3 til Tyskland.



Dagens startopstilling mod Tyskland: Foto: DBU.



Torsdag formiddag stod U16 pigerne igen overfor Tyskland. Denne gang på Lohmühle Stadion i Lübeck – en kamp der skulle vise sig at blive en målrig affære.

Danmark har overtaget i starten af kampen og er klart mest på bolden, dog uden at komme frem til de helt store målchancer. Efter 17 minutter får Maria ”Mini” Hovmark kampens første store danske mulighed, efter et flot opspil i højre side, men desværre over mål. Tyskerne kommer bedre med i kampen, hvilket giver et par store chancer midtvejs i 1. halvleg, men den danske debutant i målet, Camilla Sørensen, står rigtig placeret og forhindrer en tysk føring.

Kort før pausen får Sasja Hansen en stor mulighed for at bringe Danmark i front efter en flot bold i dybden, men den tyske keeper kommer godt ud af målet og bolden går til hjørnespark. På det efterfølgende hjørnespark header Maiken Hansen bolden over stregen efter lidt klumpspil ved forreste stolpe, 1-0 til Danmark.

Fra starten af 2. halvleg ligger Danmark pres på tyskerne og endnu engang er det Sasja, der får en stor mulighed for at udbygge den danske føring, men afslutningen klares af den tyske keeper. 2 minutter inde i 2. halvleg udligner Janina Reiter på et flot langskudsmål og allerede minuttet efter bliver det 2-1 til Tyskland efter store misforståelser i det danske forsvar. De danske piger arbejder hårdt for en udligning og efter 55 minutter bringer Maria ”Mini” Hovmark balance i regnskabet med en flad inderside i langt hjørne.

Tyskerne er kommet op i et højere gear og bringer sig foran 3-2 efter 66 minutter. Danmark kæmper videre og efter 73 minutter er ”Mini” igen på spil og med sit andet mål i kampen gør hun det til 3-3 efter et flot dansk angreb. Med 4 minutter tilbage afgør Tyskernes nummer 11, Lena Reiter, kampen til slutresultatet 4-3.

Endnu engang var tyskere mest effektive og udnyttede deres chancer, mens skarpheden manglede hos de danske piger trods mange store chancer.

U16 landstræner Danny Jung havde denne kommentar efter til de to venskabskampe mod Tyskland: 

”Vi må have fokus på det vi præsterede på banen og ikke på resultaterne - det vigtigste for os er, at vi får nogle erfaringer både som hold og som enkelt spillere og det gør vi selvom vi taber knebent i begge kampe. Vi kommer frem til rigtig mange chancer i dagens kamp og faktisk også i den første kamp, så chancemæssigt er vi meget godt kørende," lyder det fra Danny Jung, der fortsætter:

"Det er pigernes første tur på internationalt niveau og der er nogle ting der skal stemmes sammen – de skal mærke hårdheden i duellerne, de skal mærke hvor meget det kræver konditionsmæssigt og de skal lære at arbejde sammen med andre i nye kæder, i f.eks. en 4-kæde og det er klart - det fungerer ikke efter så kort tid, så det er i hvert fald noget af det vi skal arbejde videre med”.

Næste samling for U16 pigelandsholdet er i Vejen eller Tilst den 23. september.

Kamprapport

Hold

U16-pigelandsholdet

Kamp

Tyskland-Danmark

Tid

04.09.2014

Sted

Stadion Lohmühle, Lübeck

Status

Venskabskamp

Resultat

4-3

Tilskuere

400

Dommer

Sandra Blumenthal, Tyskland

Linjedommere

Tanja Petersen og Nicole Zabinski, Tyskland

4. dommer

Janine Kulow, Tyskland

Startopstillingen

Nr.

Spiller

Klub

2

Frida Schandorff

Lyseng

3

Astrid Rindom

Varde IF

5

Matilde Lundorf

IK Skovbakken

6

Mille Gejl

Varde IF

9

Maria Hovmark

Brøndby IF

10

Sara Holmgaard

Vejle BK

12

Sasja Hansen

Brøndby IF

13

Benedikte Schrøder

Kolding Q

14

Karen Holmgaard

Vejle BK

16

Camilla Sørensen

Varde IF

17

Pernille Larsen

BSF

Kampforløb

Min

Status

Spiller

39

0-1

Maiken Hansen

42

1-1

Janina Minge

43

2-1

Mai Franziska

50

Gult kort

Maria Hovmark

58

2-2

Maria Hovmark

66

3-2

Giulia Gwinn

73

3-3

Maria Hovmark

76

4-3

Lena Reiter

Min

Ind

Ud

27

15. Maiken Hansen

13. Benedikte Schrøder

51

8. Lærke Tingleff Søndergaard

17. Pernille Larsen

51

11. Signe Holt Andersen

12. Sasja Hansen

51

18. Freja Kjærsig Sunesen

6. Mille Gejl

63

5. Mathilde Lundorf

4. Caroline Bak Halvorsen

63

7. Mie Kolding

10. Sara Holmgaard

Ikke benyttet

1

Josephine Madsen

Brøndby IF


Log ind