Flere kvinder på træneruddannelserne
Nye tal viser, at der er alt for få kvinder i den danske trænerelite. En mangel på uddannede kvindetrænere at vælge i mellem, er én af hovedårsagerne ifølge DBU. Målrettet indsats og nyt pilotprojekt skal sikre, at flere kvinder får en fodboldtræneruddannelse.
Pilotprojekt skal få flere kvinder til at komme igang med trænergerningen. Foto: DBU Jylland
En ny undersøgelse fra Team Danmark viser, at kun 9 % af topidrætstrænere i Danmark er kvinder. I fodboldens verden er det stigende antal af pigefodboldspillere desværre ikke proportionelt med antallet af kvindelige fodboldtrænere, og blandt Danmarks landstrænere findes ikke én eneste kvinde.
Årsagen skal findes i manglen på træneruddannede kvinder, forklarer Peter Rudbæk, der er trænerudviklingschef i DBU. DBU´s træneruddannelser afslører på nuværende tidspunkt én kvindelig træner med Pro-licens, Lene Terp.
”For at blive toptræner i Superligaen eller på landstrænerplan kræver det en Pro-licens. Det er et krav fra UEFA. Efter sommerferien har vi to kvindelige trænere på Pro-træneruddannelsen. Det er ca. 2% af samtlige Pro-trænere i Danmark, og selv om det ikke er et højt tal, tør jeg godt at udfordre de andre lande i Europa med det tal,” siger Peter Rudbæk, der anerkender udfordringen i at få flere kvindelige trænere til at tage uddannelsen som toptræner.
”Kvinder kan ikke på samme måde tage en træneruddannelse som mændene, mens de spiller topfodbold. Er du spiller i Superligaen, kan du økonomisk og tidsmæssigt klare at tage en træneruddannelse ved siden af fodbolden. Det er noget andet for kvinderne. Pengene er anderledes i kvindefodbold og derfor arbejder eller studerer kvinderne samtidig med karrieren som fodboldspiller. Økonomisk er det også en del sværere for en kvindeklub at finansiere en toptræneruddannelse til deres træner, end det er for en Superligaklub,” siger Peter Rudbæk.
Nyt pilotprojekt med fokus på kvinder
For at komme udfordringerne til livs og få flere kvinder til at tage en træneuddannelse, har DBU i samarbejde med UEFA iværksat et pilotprojekt, der sidste år udklækkede 21 kvindelige B-trænere og til efteråret yderligere syv A-trænere. På uddannelsen for A-trænerlicens deltager blandt andre Katrine S. Pedersen, Line Røddik Hansen og tidligere landsholdskaptajn Mariann Gajhede Knudsen.
Projektet tager udgangspunkt i DBU´s A-trænerlicens, men sættes op i nogle rammer, der kan kombineres med kvindernes liv efter fodboldkarrieren er slut. Uddannelsesdagene er samlet og foregår i weekender, mens en stor del af undervisningen foregår online.
”En del af de tidligere kvindespillere jeg har snakket med føler, at de har givet fodbolden al deres tid mellem studier og arbejde mens de har spillet, så så snart de er færdige med sporten, så er det andre ting, de gerne vil bruge deres tid på,” forklarer Peter Rudbæk.
I uddannelsen bliver der også taget hensyn til det økonomiske aspekt, at kvindespillere oftest tjener mindre end herrespillere.
”Vi muliggør en uddannelse på en lidt anden måde for kvinderne ved blandt andet at tilbyde dem uddannelsen til en lavere pris. Det kan lade sig gøre, fordi instruktøren (landstræner Nils Nielsen, red.) gør det til en anden løn end ellers og fordi det er et pilotprojekt, får vi tilskud fra UEFA, der også er opmærksomme på udfordringen med at få flere kvinder til at fortsætte med trænergerningen,” siger Peter Rudbæk.
Flere piger på banen
DBU har i 2015 næsten 65.000 pige- og kvindespillere over hele Danmark. Mette Bach Kjær, der er formand for DBU´s Kvindeelitegruppe, håber, at den øgede interesse for fodbold som spillere er med til at sætte gang i en ny generation af kvindetrænere.
”De piger, der har spillet fodbold, har noget andet med i baggagen og kan starte et andet sted, end den mor, der er træner på lilleput-niveau. Det vil være godt med nogle flere kvindelige toptrænere – Lene Terp gør det jo fremragende,” siger Mette Bach Kjær.
Der er flere mulige positive effekter at hente ved at flere kvindetrænere.
”Det vil være med til at skabe flere rollemodeller for små piger og på den måde måske være med til at skabe flere kvindelige medlemmer. Det kan ligeledes være med til at skabe større bevågenhed på kvindefodbolden. Vi er stadig nogle år efter herrefodbold og der er nogen, der skal gå forrest,” siger Mette Bach Kjær.
