U18-landsholdet klar til kampe mod Hviderusland

Landstræner Henrik Clausen har udtaget 16 af de 18 spillere, der rejser med U18-landsholdet til Minsk for at spille to kampe mod Hviderusland.



Det er en rutineret spillertrup, som alle har debuteret på ungdomslandsholdet, der er blevet udtaget af Henrik Clausen til holdets to kampe mod Hviderusland. Men i forhold til holdets seneste kamp vil landstræneren blandt andet bruge de kommende kampe til at se andre spillere an på banen. 

”I forhold til kampene mod Rumænien ser vi 6-7 nye spillere an. Præstationen mod rumænerne var på mange parametre rigtig god, og det skal vi have frem igen. Specielt mentalt tacklede vi de ydre forhold fint.”

”Til kampene mod Hviderusland skal vi specifikt stræbe os efter at blive bedre til at komme til store chancer og udnytte dem. Målsætningen vil helt klart være at levere gode præstationer offensivt såvel som defensivt, samt at gå efter at vinde de to kampe. Fremmedartede østeuropæiske forhold og modstanderen kan selvfølgelig vanskeliggøre det, men jeg synes, årgangen ser god ud, og spillerne er stærke mentalt, så vi vil slutte godt af, så årgangen får et godt afsæt mod efterårets kvalifikationskampe,” lyder det fra Henrik Clausen.

Kampene mod Hviderusland spilles i Minsk den 12. og 14. maj.

Se truppen her

Følg U18-landsholdet på Facebook

Log ind