U19: Danmark klar til EM!
De danske U19-piger vandt torsdag aften over Holland, og med gruppesejren tog de danske piger også fortjent EM-billetten til sommerens EM-slutrunde i Israel.
Der var stor jubel, da sejren over Holland og EM-billetten var i hus. foto: DBU
For tredje gang på fire år er det danske U19-landshold klar til sommerens EM-slutrunde i Israel.
Torsdag aften vandt U19-landsholdet gruppefinalen ved Elite Round i Holland ved at slå Holland med 1-0. Dermed går de danske piger videre med maksimumpoint efter sejre tidligere på ugen mod Slovenien og Tjekkiet.
Signe Bruun stod for den danske scoring allerede efter seks minutter. I resten af kampen havde Holland bolden mest, men Danmark leverede en stærk præstation og formåede at holde Holland fra de helt store chancer.
“Vi scorer hurtigt, og så står vi godt defensivt og kæmper hårdt offensivt. Derfor vinder vi i dag. Der er rigtig mange, der spiller over deres niveau og bagerst står Naja (Barenscheer, red.) en fremragende kamp,” lød anfører Stine Larsens forklaring på sejren til Kvindernes Fodboldslandsholds facebookside.
Spanien, Sverige, Frankrig, Tyskland og værtslandet Israel har også kvalificeret sig til EM, der spilles 15.-27. juli i Israel.
Få kommentarer fra spillere og træner på www.facebook.com/kvindefodbold, hvor sejren og EM-billetten fejres i video og billeder.Se kampstatisk her