DBU skal ikke gå politisk enegang
DBU’s administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer havde i går et læserbrev i Politiken som svar på avisens leder.
Med betegnelser som »bestikkelse« og »bestikbold« blev der ikke lagt fingre imellem, da Politikens i lørdags bragte en lederartikel om DBU's træningslejre i Qatar.Desværre har den velskrevne leder flere flotte ord end fakta og reelle informationer.
For selvfølgelig tager DBU ikke imod bestikkelse.
DBU har træningskampe og træningslejre både i Danmark og i udlandet. Når kampene spilles i Danmark, er det ofte DBU, der betaler for gæsternes ophold og rejse. Når kampe eller træningslejre finder sted i udlandet, er det også ofte værterne, der betaler for ophold og rejse.
Det har det været, når ligalandsholdet har rejst i USA og Mexico. Og det var det også, da to ungdomslandshold i januar i år havde træningslejr og kampe på fodboldakademiet Aspires i Qatar.
Invitationer med ophold og rejse betalt er almindelig praksis i fodboldens verden, og den praksis er - som jeg forstår det - den samme, når Politiken tager imod betalte rejser og ophold i udlandet i forbindelse med interviews med filmstjerner, forfattere og andet godtfolk.
Det er et fejlagtigt selvmål, når Politiken skriver om bestikkelse og bestikbold.
Samtidig er det en mærkværdig tankegang, når Politiken mener, at DBU eller DHF som sportsforbund skal gå forrest i at boykotte Qatar - når et flertal i Folketinget ikke gør det. Både kongehuset og virksomheder tager glædeligt på besøg der, og Danmark eksporterer for godt en halv milliard kroner til Qatar.
DBU tager gerne et ansvar og lægger pres på Qatar gennem Fifa med konstante krav om at offentliggøre den såkaldte Garcia-rapport, der skal kulegrave valget af Qatar som vært for VM i 2022.
DBU ser også gerne, at den kritiske dialog med Qatar op til en eventuel slutrunde styrkes - så fodbolden tager sit ansvar for at få forbedret forholdene i Qatar.
Men lad os gøre det med fakta i stedet for med retoriske selvmål.
