Nu gælder det EM-billetten
Det danske futsallandshold tager mandag afsted til Aserbajdsjan, hvor Danmark for første gang deltager i EM-kvalifikationen Main Round.
Landsholdsanfører Christoffer Haagh skal i næste uge forsøge at skrive endnu et kapitel i dansk futsalhistorie med en kvalifikation til EM-playoffs. Foto: www.fodboldbilleder.dk
Allerede inden det danske futsallandshold tager afsted på mandag mod Aserbajdsjan i forsøget på at sikre en historisk EM-billet til Danmark, har de faktisk skrevet sig ind i historien.
For det er nemlig første gang, at et dansk futsallandshold har spillet sig videre til EM-kvalifikationens main round.
”Det er jo fantastisk stort for dansk futsal. Hverken på klub eller landsholdsniveau har vi formået at avancere tidligere, så derfor er der ingen tvivl om, at det at kunne få mulighed for at være med på højeste niveau og at matche os med nogle af Europas bedste mandskaber er en kæmpe mulighed i udviklingen af dansk futsal,” siger landstræner Nikolai Saabye, der mandag sætter kursen mod Aserbajdsjan
Og for et hold af landsholdsspillere, der til dagligt er lærere, vinduespudser, og pædagoger er det et stort øjeblik at kunne spille med om på allerhøjeste niveau - og mpåske endda være med til at skrive endnu et kapitel i bogen og dansk futsal.
”For mange af de her spillere er det det noget af største de kommer til at opleve med futsal. Vi møder de bedste, og de får også lov til både som hold og spillere at matche sig mod de bedste mandskaber i Europa. Det vil de men også os som trænerteam uden tvivl lære rigtig meget af! ”
Holdet havde sidste træningssamling i går, og her var der ingen tvivl om at spillerne er klar til den store udfordring der venter østpå.
"Vi tager en rigtig god trup af sted med mange unge spillere og et par mere erfarne kræfter, der kan sikre rutinen, når det kræves. Men rigtig mange af spillerne er også fremtidens futsalspillere, og derfor utrolig vigtigt at få denne erfaring med."
Danmark møder i EM-gruppe 4 Ukraine, Belgien og værterne fra Aserbajdsjan:
”Belgien er et hold, hvor jeg forventer vi kan lave en god præstation, men det bliver rigtig svært mod både Aserbajdsjan og Ukraine, der har nationaliseret en del brasilianere, og som ligger nr. henholdsvis 13 og 8 på verdensranglisten. De er utroligt dygtige begge mandskaber og har i mange år ligget i toppen af international futsal,” siger Saabye, der derfor også tøver med konkrete målsætninger om en EM-billet:
”Vi skal med for at gøre det så godt som overhovedet muligt og vil jo sindssygt gerne med til EM! Men realistisk set er vi jo også med lære så meget som overhovedet mulig. Danmark er stadig et futsal-land i udvikling, og at spille på dette niveau er en kæmpe gevinst i den sammenhæng, slutter Nikolai Saabye.
Følgende spillere skal kæmpe om dansk EM-billet