To mulige debutanter på U18-landsholdet

Landstræner Henrik Clausen har udtaget 14 af de 18 spillere, der skal spille to kampe mod Rumænien i næste måned - heriblandt Andreas Heimer og Viktor Tranberg, der kan få deres debut.

 
    
U18-landsholdet møder Rumænien den 7. og 9. april på Dan Paltinisanu Stadium i Timisoara.

Holdet har været samlet i denne uge, og på baggrund af samlingen har Henrik Clausen udtaget sin trup.

”Efter en træningssamling i starten af denne uge har jeg udtaget truppen til to udekampe mod Rumænien, som forventes at være en meget kompetent modstander.Der er en plads ledig i hver kæde, som besættes efter weekendens kampe. Der er mulighed for to debutanter, Andreas Heimer (B93) og Victor Tranberg (FCNordsjælland), som bl.a. er udtaget pga. gode præstationer ved samlingen.”

”Vi vil, som vi plejer, prøve at styre spillet, selvom det må forventes, at Rumænien vil presse os hårdt. Offensivt skal vi være dygtige til at varierevores løsninger. Samtidig må vi også acceptere, at Rumænien til tider vil have bolden, og i de faser skal vi forsvare ordentligt. Jeg glæder mig til de tokampe, hvor vi vil blive matchet rigtig godt,” udtaler Henrik Clausen, som udtager de sidste fire spillere til truppen i starten af næste uge.

Se truppen her

Følg U18-landsholdet på Facebook

Log ind