U21: Vigtig sejr mod USA

Det danske U21-landshold tog en vigtig sejr både i testkampen mod USA og EM-forberedelsen, da holdet tirsdag aften vandt 1-0 på mål af Andreas Cornelius.


foto:fodboldbilleder.dk



Mens der ikke var meget at skrive hjem om, når det gælder vejret, var der langt flere underholdende elementer i kampen på banen denne tirsdag aften på Lyngby Stadion. I hvert fald i første halvleg og set med danske briller ...

For det er klart danskerne der lægger bedst ud, med masser af energi og aggressivitet, med flere flotte offensive gennemspilninger som følge. Der står således Danmark på de godt første 20 minutter af kampen, hvor spiller i høj grad følger træner Jess Thorups plan om at arbejde pp den offensive del af spillet.

Efter et kvarter er det Christian Nørgaard, der er meget tæt på at bringe Danmark foran og kort efter er Danmark igen tæt på – men en amerikansk redning i målet af Charlie Horton. Fem minutter senere er det Jannik Vestergaard, men igen reddet på stregen.

Et massivt dansk pres til stor jubel for de godt 1.322 godt indpakkede tilskuere.

35. minutter og den lokale helt Yussuf Poulsen meget tæt på, da han står næsten fri med den amerikanske keeper, men får desværre ikke afsluttet, og det blev ved spændingen. Og det var næsten for meget af det gode da selvsamme Youssuf Poulsen kort efter - efter hjørnespark - header lige forbi stolpen. Og bolden kom faktisk også i mål, men der bliver fløjtet for frispark på Shane O’Neill.

To lovede udskiftninger i pausen bliver til fire. Nicolai Brock-Madsen, Christian Nørgaard, David Jensen og Frederik Sørensen går ud og ind kommer Andreas Cornelius, Jens Jønsson, Frederik Rønnow og Patrick Banggaard kommer ind. En god idé, for der går ikke mere end syv minutter af anden halvleg, inden indskiftede Cornelius sikrer den længe ventede danske føring. Den høje FCK’er modtager bolden i feltet med ryggen til, vender sig om og sparker – MÅL!!! bestemt ikke ufortjent i forhold til pres og boldbesiddelse.

Anden halvleg præges lidt af de mange udskiftninger i alt seks spillere blev skiftet ind i pausen og i løbet af anden halvleg.  Ryan Laursen erstatter Alexander Scholz i det 63. minut, men Lucas Andersen erstattes af Emil Berggren med 20 minutter igen. Men en mulighed for den danske træner at se så mange spillere som muligt i en landskamp inden den danske land.

Det er knapt så kønt i resten halvlegen, hvor der brændes flere store danske chancer, men i den anden ende og reddes flere af Rønnow i det danske mål. Blandt andet i det 76. minut, hvor AC Horsens keeperen er på plads i målet -  god redning efter spark af Daniel Metzger. Men det er i kampens slutning danskerne, der tættere på en 2-0 føring end amerikanerne er på en udligning. Nicolai Thomsen tæt på efter direkte frispark.


Kampen ender 1-0 til Danmark, der blot har en enkelt kamp tilbage mod Sverige 11. juni før turen går til Prag. En kamp der ligeledes spilles på Lyngby Stadion. 

Se reaktioner på www.facebook.com/u21landsholdet.



Kamprapport
Hold U21-landsholdet
Kamp Danmark – USA
Tid 31. marts 2015, kl. 19.00
Sted Lyngby Stadion
Status Venskabskamp
Resultat 1-0 (0-0)
Tilskuere 1.322
Dommer Petur Reinert (færøerne)
Linjedommere Regin Egholm, Jan a Lidarenda (færøerne)
4. dommer Peter Kjærsgaard-Andersen (Danmark)
Startopstillingen
Nr Spiller Klub
1 David Jensen FC Nordsjælland
2 Alexander Scholz Standard Liege
3 Frederik Sørensen Hellas Verona
4 Jannik Vestergaard (C) Werder Bremen
5 Patrick Da Silva Brøndby IF
6 Christian Nørgaard Brøndby IF
7 Yussuf Yurary Poulsen RB Leipzig
8 Nicolaj Thomsen AaB
10 Rasmus Falk OB
14 Lucas Andersen Ajac
20 Nicolai Brock-Madsen Randers FC
Kampforløb
Min

Status

Spiller
38 Advarsel USA Alonso Hernandez
43 Advarsel Brock-Madsen
52 Mål (1-0)  Andreas Cornelius 
89 Advarsel USA Oscar Sorto
90+3 Advarsel USA Luis Gil
Ind- og udskiftninger
Min Ind Ud
45 9. Andreas Cornelius, FCK Nicolai Brock-Madsen
45 12. Patrick Banggaard, FCM Frederik Sørensen
45 1.Frederik Rønnow, ACH David Jensen
45 19. Jens Jønsson, AGF Christian Nørgaard
63 13. Ryan Laursen Alexander Scholz
70 18. Emil Berggreen Lucas Andersen
78 15. Nicolai Poulsen  Lucas Andersen 
Ikke benyttet
Danny Amankwaa (syg) FCK
Youssef Toutouh (syg) FCK

Log ind