Billetsalg til pokalfinalen starter tirsdag

DBU og de to finaleklubber blev mandag enige om fordeling af billetter til finalen i DBU Pokalen i Telia Parken Kristi Himmelfartsdag klokken 17.00. Billetsalg til fans og neutrale pladser starter tirsdag klokken 9.00.



AGF og FC København mødes i årets pokalfinale Kristi Himmelfartsdag kl. 17.00. Billetsalg starter tirsdag kl. 9.00.


Det lykkedes mandag de to finalister i årets finale i DBU Pokalen, AGF og FC København, at blive enige om fordeling af billetter til finalen i Telia Parken Kristi Himmelfartsdag 5. maj klokken 17.00 og dermed også tidspunkt for start af billetsalg til årets finale.

Billetsalg starter således tirsdag den 26. april klokken 9.00 via både www.billetsalg.dbu.dk samt de to finaleklubbers hjemmesider (se information nedenfor).

De to klubber er desuden blevet enige om en tribunefordeling, der tilgodeser de billetbehov begge klubber har vurderet, de har i forbindelse med salg af billetter til fans af de to hold:

Tribunefordeling i finalen i DBU Pokalen 2016:

Allerede på et møde fredag mellem de to finalister blev det ved lodtrækning afgjort, at AGF er hjemmebanehold i finalen og dermed også AGF, der spiller i hjemmebanedragt.

Billetsalg til finalen

Billetsalg til de to fangrupper foregår som nævnt via de to klubber:

Billetsalg til neutrale pladser, som blev sat på pause i forbindelse med dagens finalistmøde, bliver ligeledes genoptaget tirsdag klokken 9.00 - www.billetsalg.dbu.dk (aktivt fra 26. april klokken 9.00). Der vil ikke være begrænsning på salget af neutrale billetter. 
  • Billetsalg til VIP-arrangement med middag før kampen, ekspertoplæg og billet i A5. Kontakt DBU, Niels Jørgensen, nijo@dbu.dk / 4326 2208
  • Kørestolspladser sælges via telefonisk kontakt til Billetten på 70 20 20 96. Prisen er kr. 175,- incl. en ledsager.

For yderligere spørgsmål og salg af billetter for de to klubber kan du finde information på de to klubbers hjemmesider samt her

www.agf.dk
www.fck.dk

Kampen sendes direkte på TV3+.

Log ind