Futsallandsholdet sikrede revanche over svensken
Der skulle to kampe til, men på hjemmebanegulvet i Farum Arena sørgede de danske futsaldrenge for en længe ventet sejr over ærkerivalerne fra Sverige - endda foran et rekordstort hjemmepublikum.
Danskerne tog for alvor revanche over svenskerne på hjemmebane. Foto: fodboldbilleder.dk/Per Kjærbye
Det danske futsallandshold har denne weekend mødt Sverige i to venskabskampe. Første kamp blev spillet lørdag i Helsingborg, og returkampen løb af stablen i Farum Arena i dag søndag.
Den første kamp bød på to debutanter foran de 890 tilskuere i den flotte Helsingborg Arena. Danmark kom bedst fra land med to mål i første halvleg, men desværre var det ene i eget net, så halvlegsresultatet var derfor 1-1. Halvlegen bød på flot spil i højt tempo, hvor begge hold gerne ville vise tilskuerne noget seværdigt futsal og fik også til spillet sig en del chancer. Resultatet efter de første tyve minutter var i høj grad keepernes fortjeneste, der begge viste høj klasse.
Til anden halvleg kom danskerne ud med god speed, hvilket også resulterede i en flot scoring til 2-1 ved Rasmus Lucht. Dernæst gik luftet lidt af ballonen og personlige fejl resulterede i tre hurtige scoringer til svenskerne, der derved kom op på 2-4. Danskerne kæmpede bravt videre uden dog at være i stand til at sætte det store aftryk på kampen, som svenskerne sluttede bedst med en enkelt pind mere inden dommerne fløjtede kampen af.
Tilskuerrekord og målfest
Til anden kamp mellem de to mandskaber blev rollerne byttet om, både resultatmæssigt og arenamæssigt. Farum Arena dannede rammerne for ny tilskuerrekord inden for dansk futsal. 1224 tilskuere havde lagt vejen forbi Farum og blev vidner til en vild kamp, hvor danskerne fik vasket plettet af sig fra gårsdagens resultat. 5-1 lød sejrscifrene da dommerne fløjtede den intense affære af, hvor Kevin "Tordenstøvle" Jørgensen med sine to scoringer direkte på frispark lagde grunden for sejren.
Jakob Bonde stod for danskernes første scoring efter få minutter, da han flot afsluttede et sololøb til 1-0 - til stor begejstring for hele Farum Arena. Til anden halvleg startede danskerne som lyn og torden, og kom hurtigt på 3-1. Det fik svenskerne til at satse med flying goalkeeper, hvilket resulterede i to danske kontramål af henholdsvis Ibrahim Badran og Mads Falck.
Du kan få det fulde overblik over de to kampe i skemaet nedenfor - og få mange flere reaktioner fra kampen på Facebook-siden DBU Futsal, Liga & Landshold.
Der skal fra DBU´s side lyde en stor tak til Farum BK, Furesø Kommune og Farum Arena for partnerskabet til denne landskamp.
Første kamp:
Kamprapport | ||
Hold | Futsal Landsholdet | |
Kamp | Sverige - Danmark | |
Tid | 23. januar 2016 kl. 15.00 | |
Sted | Helsingborg Arena | |
Status | Venskabskamp | |
Resultat | 5 – 2 (1 – 1) | |
Tilskuere | 890 | |
Dommere | Toni Lehtinen (FIN) & Fredric Nilholt (SWE) | |
3. dommer | David Nissen (DEN) | |
Truppen | ||
Nr. | Spiller | Klub |
1 start | Christoffer Haagh | Xaloc Alacant F.S. |
6 start | Mads Hashiba Jensen | JB Futsal Gentofte |
8 start | Jakob Bonde | Virtus Noicattaro |
9 start | Jim Bothmann Hougaard | København Futsal |
11 start | Rasmus Arildsen | JB Futsal Gentofte |
2 | Rasmus Gasberg | FC Fjordbold |
3 | Zakaria El-Ouaz | JB Futsal Gentofte |
4 | Mads Falck | JB Futsal Gentofte |
5 | Rasmus Lucht | København Futsal |
7 | Rasmus Johansson | SBV 09 |
10 | Kevin Jørgensen | JB Futsal Gentofte |
12 | Ibrahim Khaled Badran | JB Futsal Gentofte |
13 | Morten Larsen | JB Futsal Gentofte |
14 | Adam Foght | SBV 09 |
15 | Lukas Christoffersen | HB |
16 | Nis Andersen | JB Futsal Gentofte |
Kampforløb | ||
Min (2 x 20) | Status | Spiller |
3 | 1 – 0 | Selvmål |
4 | 1 – 1 | Mads Falck |
23 | 1 – 2 | Rasmus Lucht |
24 | 2 – 2 | Granit Berisha |
28 | 3 – 2 | Sargan Abraham |
31 | 4 – 2 | Kristian Legiec |
36 | 5 – 2 | Hanna Abraham |
Anden kamp:
Kamprapport | ||
Hold | Futsal Landsholdet | |
Kamp | Danmark – Sverige | |
Tid | 24. januar 2016 kl. 15.00 | |
Sted | Farum Arena | |
Status | Venskabskamp | |
Resultat | 5 – 1 (2 – 1) | |
Tilskuere | 1.224 | |
Dommere | Toni Lehtinen (FIN) & David Nissen (DEN) | |
3. dommer | Fredric Nilholt (SWE) | |
Truppen | ||
Nr. | Spiller | Klub |
1 start | Christoffer Haagh | Xaloc Alacant F.S. |
3 start | Zakaria El-Ouaz | JB Futsal Gentofte |
4 start | Mads Falck | JB Futsal Gentofte |
8 start | Jakob Bonde | Virtus Noicattaro |
13 start | Morten Larsen | JB Futsal Gentofte |
2 | Rasmus Gasberg | FC Fjordbold |
5 | Rasmus Lucht | København Futsal |
6 | Mads Hashiba Jensen | JB Futsal Gentofte |
7 | Rasmus Johansson | SBV 09 |
9 | Jim Bothmann Hougaard | København Futsal |
10 | Kevin Jørgensen | JB Futsal Gentofte |
11 | Rasmus Arildsen | JB Futsal Gentofte |
12 | Ibrahim Khaled Badran | JB Futsal Gentofte |
14 | Adam Foght | SBV 09 |
15 | Lukas Christoffersen | HB |
16 | Nis Andersen | JB Futsal Gentofte |
Kampforløb | ||
Min (2 x 20) | Status | Spiller |
2 | 1 – 0 | Jakob Bonde |
7 | 2 – 0 | Kevin Jørgensen |
19 | 2 – 1 | Dan Mönell |
21 | 3 – 1 | Kevin Jørgensen |
30 | 4 – 1 | Ibrahim Badran |
38 | 5 – 1 | Mads Falck |