U21: Dansk storsejr over Wolfsburg

VINTERTUR: Det danske U21-landshold viste storform, da de mandag eftermiddag mødte Wolfsburgs U23-hold i den sidste testkamp under træningsturen i Tyrkiet. Danmark vandt 4-1 på mål af Christian Nørgaard, Kenneth Zohore, Frederik Børsting og Casper Nielsen.




Der var skruet helt op fra start - både for tempoet på banen og for temperaturen efter en kølig morgen i tyrkiske Belek.

U21-landsholdets anden kamp under træningsturen i Tyrkiet stod mandag eftermiddag mod tyske Wolfsburgs U23-hold – en kamp, hvor de danske U21-drenge viste storform, inden det i marts går løs med de to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Luxembourg og Armenien.

For det var et tysk klubhold, der fra første fløjt var statister til en dansk opvisning i direkte angrebsspil.

Efter blot et minut var det således Kenneth Zohore, der var meget tæt på dansk føring. Scoringen kom i stedet ganske kort efter på et rent Brøndby-angreb. Et hjørne går videre til Frederik Holst, der finder en effektiv Christian Nørgaard og 1-0 til Danmark.

Og to minutter efter blev det tal fordoblet – denne gang stod der OB på målet – Mikkel Desler til Zohore – denne gang gik den ind og 2-0 efter blot fem minutter – og kun en redning på stregen efter en god Børsting-bold, betød, at der stadig stod 2-0 efter 10 minutter.

Og selv om der ingen scoringer faldt igen før efter 40 minutters spil, var der en klar rød-hvid dominans i kampen. Og Danmark kunne da også gå til pause med en 3- 0 føring. Flot hovedstød af Frederik Børsting, der havde mere havde mere held anden gang efter assist fra Mikkel Desler, der i øvrigt spillede en flot første halvleg og 3-0.

Kun en fod fra den tyske målmand var årsag til, at han ikke også selv kom på tavlen i første halvlegs slutminutter.

To udskiftninger i pausen ændrede intet ved det danske pres.

Wolfsburg forsøgte lidt mere fra 2. halvlegs start, men det var et dansk hold der kunne og ville mere end tyskerne.  

Med lidt under en halv time igen kom der yderligere tre udskiftninger – og kort efter kunne indskiftede Casper Nielsen vise landstræner Niels Frederiksen, at det bestemt ikke var nogen dårlig idé – 4-0.

Frustrationerne begyndte at melde sig hos tyskerne, hvilket kom til udtryk efter et sammenstød med Wolfsburgs keeper, der gav en advarsel til Mathias Greve.

Jeppe Højbjerg i målet blev dog også testet, men en flot redning fra Esbjerg-keeperen med lidt over et kvarter igen.

I alt syv spillere blev skiftet ud og positioner byttet, hvilket også havde betydning for kampens intensitet - kampen gik derfor hen og blev en lidt mere rodet affære med et kvarter igen. Men også en kamp, der indeholdt masser af svar for den danske landstræner, der med tilfredshed kunne se, at det med stor tydelighed var lykkedes holdet at implementere de mange dages øvelser på træningsbanen i kamp.

Trods det danske overtag formåede Wolfsburg dog alligevel at få scoret i kampens slutminutter. Bastian Schulz til 4-1, der også blev kampens resultat

Det danske U21-landshold har yderligere to træningspas inden turen går hjem til Danmark onsdag eftermiddag.

Få reaktioner fra landstræner Niels Frederiksen og Christian Nørgaard på www.facebook.com/U21-landsholdet 

Kamprapport

Hold

U21-landsholdet

Kamp

Danmark – Wolfsburg fB (U23)

Tid

15:00 lokal tid

Sted

Football Ground, Belek, Tyrkiet.

Status

Venskabskamp

Resultat

4-1 (3-0)

Tilskuere

50

Dommer

Tbc

Linjedommere

Tbc

4. dommer

Tbc.

Startopstillingen

Nr

Spiller

Klub

1

Jeppe Højbjerg        

Esbjerg fB

2

Frederik Holst ©

Brøndby IF

3

Pascal Gregor

FC Nordsjælland

4

Jakob Blåbjerg

AaB

8

Christian Nørgaard

Brøndby IF

9

Kenneth Zohore

OB

1

Emiliano Marcondes

FC Nordsjælland

11

Frederik Børsting

AaB

12

Mads Pedersen

FC Nordsjælland

17

Mikkel Desler

OB

19

Oliver Abildgaard Nielsen

AaB

Kampforløb

Min

Status

Spiller

3

1-0

Christian Nørgaard

5

2-0

Kenneth Zohore

28

Advarsel

Frederik Børsting

41

3-0

Frederik Børsting

58

4-0

Casper Nielsen

68

Advarsel

Mathias Greve

89

4-1

8. Bastian Schulz

Ind- og udskiftninger

Min

Ind

Ud

46

7. Andrew Hjulsager, Brøndby IF    

Frederik Holst

46

20. Robert Skov, Silkeborg IF

Frederik Børsting

56

5. Kristian Pedersen, HB Køge

Mads Pedersen

56

15. Mathias Greve, OB

Emiliano Marcondes

56

14. Casper Nielsen, Esbjerg fB

Oliver Abildgaard Nielsen

68

13. Jonas Bager, Randers FC

Jacob Blåbjerg

70

18. Marcus Solberg, Silkeborg IF

Kenneth Zohore

 

Ikke benyttet

16

Thomas Hagelskjær

AGF

6

Andreas Maxsø

FC Nordsjælland




                 

Log ind