Flot dansk comeback i OL-test mod Honduras

Dansk chokstart blev afløst af et forrygende comeback, da Danmark mødte Honduras i holdets første OL-test i Korea. 4-3 blev resultatet til Danmark på mål af Kasper Nielsen, Nicolai Brock-Madsen og Andrew Hjulsager.

Se alle syv mål fra kampen ovenfor. DBU


Både Spanien, Portugal og Brasilien har spillet mindeværdige kampe på Suwon World Cup Stadium i Korea under VM i 2012. Onsdag var det så Danmarks tur.

Her sparkede det danske U23-landshold nemlig den første OL-test mod Honduras i gang. En modstander som Niels Frederiksen inden kampen har kaldt ’typisk mellemamerikansk – både hurtige og fysisk stærke’.

For landstræneren handlede kampen dog lige så meget om sit eget hold som om OL-deltagerne fra Honduras, der lige som Danmark ligger i OL-forberedelse frem mod OL i Brasilien i august. Det var nemlig første kamp som hold efter blot to træninger sammen i Korea.

Men det var alligevel Honduras der tog opmærksomheden. Danmark startede ellers godt og kom tæt på i kampens første minutter. Men det blev tydeligt, at det var første kamp for spillerne som hold, da kommunikationen haltede i det danske forsvar, der ikke fik clearet bolden ordenligt, og så stod der 1-0 til Honduras efter fem minutter.

Og det tal skulle blive dobbelt så stort kort efter. For knapt var bolden givet op inden den var gal igen. 2-0 til Honduras efter 7 minutter. Og Niels Frederiksens oplæg inden kamp havde netop fokus på fysikken og hurtigheden hos de mellemamerikanske spiller, som blot altså blev tydelig gjort af den danske chokstart.

Der kom dog mere ro på i det danske spil og efter den dårlige start er det danskerne der aggressivt jagter reduceringen. Flere danske muligheder og efter 20 minutters spil lykkedes det. Nicolai-Brock-Madsen reducerer og 1-2. Og Danmark tør pludselig spille fodvold og lægger et godt pres efter en udligning.

Den kommer med under et kvarter igen. Kasper Nielsen til 2-2 og et meget velspillende dansk hold dominerer kampen, mens Honduras mål synes under belejring af danske spillere, der gerne vil score.

Det er dog Nicolai Brock-Madsen, der står for endnu et dansk mål inden pausen – et flot hovedstød af Birmingham-spilleren. 3-2 til Danmark efter 45 minutter + tillægstid i et forrygende dansk comeback.

Landstræner Niels Frederiksen havde allerede inden kampen udtrykt et ønske om at se alle spillere i kamp i Korea. Og derfor valgte han også allerede i pause at gøre brug af to af de syv udskiftninger, der var aftalt på forhånd under 4-nationersturneringen.

Således kom FCN-trioen Martin Vingaard, Pascal Gregor og Emiliano Marcondes på banen og ud gik Jores Okore, Casper Nielsen og Nicolai Brock-Madsen.

Og denne gang var det danskerne der gav Honduras en chokstart. Andrew Hjulsager scorer et flot frisparksmål lige uden for feltet. Og 4-2 til Danmark. Og kort efter brænder det igen på foran Honduras mål, men dansk uskarphed og et stolpeskud, der betyder, at der stadig står 4-2 med en halv time igen.

Yderligere tre udskiftninger efter 60 minutter betyder, at der kommer lidt mere uro i kampen og det flydende danske spil og overtag bliver mindre.

I det 70. minut viser Jeppe Højbjerg store kvaliteter i målet, da Honduras store profil Alberth Elis står fri foran mål.

Kampen svinger generelt mere frem og tilbage med et kvarter igen, og Honduras øger boldbesidelsen, dog uden at blive farlige.

Derfor er det rigtig ærgerligt, da det lykkedes netop Elis at score i de abslout døende sekunder af kampen og dermed reducere til slutresultatet 4-3 til Danmark. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at det danske hold kom godt i igennem den første OL-test. På lørdag venter Nigeria – en kamp, der har kick off klokken 18.00

Få reaktioner fra spillere og træner på www.facebook.com/u21landsholdet, hvor du også kan følge de danske OL-forberedelser helt tæt i Korea.

Kamstatistik følger

Log ind