Hareide udtager sin debut-trup

Åge Hareide har onsdag udtaget sin trup til kampene mod Island og Skotland. En trup, der byder på masser af udenlandske spillere og tre mulige debutanter.

De fleste spiller football, fútbol og fussball til daglig – seks spiller fodbold.

Sagt på en anden måde, så spiller 17 ud af 23 af Hareides nyudtagede landsholdstrup til daglig fodbold rundt omkring i Europa, mens seks spillere er kaldt ind fra den danske ALKA Superliga.

Selvom de fleste af spillerne har været inde over A-landsholdet tidligere, så er der også blevet plads til to helt nye navne i truppen - nemlig Henrik Dalsgaard fra Zulte Waregem og Brøndby IF’s Frederik Rønnow.  Og som det kan ses og høres i videoen ovenfor, så var det en glad Henrik Dalsgaard, der tirsdag fik det vigtige opkald fra Hareide om, at han er udtaget til det danske landshold.

Derudover kan det også blive til debut for Jonas Lössl, der flere gange har været udtaget til landsholdet, men som endnu har til gode at stå mellem stængerne for A-landsholdet.

Spiller Klub Født Pos A-kamp U-kampe
Frederik Rønnow Brøndby IF 04-08-1992 0/0 22/0
Jonas Lössl En Avant Guingamp 01-02-1989 0/0 22/0
Kasper Schmeichel Leicester City FC 05-11-1986 18/0 26/0
Andreas Christensen Borussia Mönchengladbach 10-04-1996 Fo 2/0 43/6
Daniel Agger Brøndby IF 12-12-1984 Fo 73/12 19/4
Daniel Wass Celta de Vigo 31-05-1989 Fo 14/0 44/2
Erik Sviatchenko Celtic FC 04-10-1991 Fo 4/1 19/3
Henrik Dalsgaard Zulte Waregem 27-07-1989 Fo 0/0 12/0
Jannik Vestergaard SV Werder Bremen 03-08-1992 Fo 5/1 41/5
Jonas Knudsen Ipswich Town FC 16-09-1992 Fo 2/0 35/0
Jores Okore Aston Villa FC 11-08-1992 Fo 8/0 7/0
Riza Durmisi Brøndby IF 08-01-1994 Fo 7/0 58/2
Simon Kjær Fenerbahce A.S. 26-03-1989 Fo 56/2 14/1
Christian Eriksen Tottenham Hotspur FC 14-02-1992 Mi 57/6 38/12
Lasse Schöne AFC Ajax 27-05-1986 Mi 22/3 22/3
Lasse Vibe Brentford FC 22-02-1987 Mi 9/1 0/0
Pierre Emile Højbjerg FC Schalke 04 05-08-1995 Mi 13/1 38/12
Thomas Delaney FC København 03-09-1991 Mi 5/0 27/1
William Kvist Jørgensen FC København 24-02-1985 Mi 61/2 42/4
Martin C. Braithwaite Toulouse FC 05-06-1991 An 12/1 21/2
Michael Krohn-Dehli Sevilla FC 06-06-1983 An 56/6 23/6
Nicolai Jørgensen FC København 15-01-1991 An 14/1 27/8
Yussuf Yurary Poulsen RB Leipzig 15-06-1994 An 11/2 57/18


Det er ikke kun den danske spillertrup, der er ved at være styr på. Også staben omkring landsholdet er ved at være besat, hvor kun en enkel stilling mangler at blive endeligt afklaret.

Funktion Navn
Træner Åge Hareide
Assistenttræner Jon Dahl Tomasson
Målmandstræner Lars Høgh
Fysisktræner Ben Rosen
Analytiker Mounir Akhait
Læge Thøger Krogh
Fysioterapeut Morten Skjoldager
Fysioterapeut Martin Uth (kun marts samling)
Massør Allan Poulsen
Scout Torben Storm
Scout Petter Rudi
Team manager Steen Dahrup
Team koodinator Simon Rasmussen
Sikkerhedschef Henrik Kjær Jensen
Pressechef Jacob Wadland

Foruden kampene mod Island og Skotland, så skal det danske landshold møde Lichtenstein den 31. august i en venskabskamp. Det bliver med dansk hjemmebane, men hvor i Danmark landsholdet skal spille er endnu ikke fastlagt.  

Log ind