Landshold og fodboldbørn er to sider af samme sag

---

Nedenstående kronik blev bragt i Jyllands-Posten den 19.01.2017

Umiddelbart er der langt fra en scoring af Christian Eriksen foran tusindvis af fans i Parken til etablering af små multibaner i socialt udsatte boligområder i danske storbyer.

Ikke desto mindre er der en direkte sammenhæng.

Når den danske landsholdsstjerne scorer for landsholdet, er det med til at skabe flere indtægter til dansk fodbold –flere solgte billetter, nye sponsorater eller kvalifikation til næste VM-slutrunde. Flere indtægter til det danske fodboldlandshold giver flere penge til at investere i de 335.000 danskere, der i dag spiller fodbold – til flere kunstgræsbaner, bedre uddannelse af trænere og styrket talentudvikling på tværs af dansk fodbold. Og dermed er Christian Eriksens flotte mål i Parken – og andre mål fra de danske kvinde- og herrelandshold - med til at styrke fodboldens bidrag til mere motion og sundhed, bedre integration og læring i hele det danske samfund.

I dansk fodbold ønsker vi at løfte begge opgaver samtidig:

Vi vil i 2017 arbejde videre med en styrket talentstrategi og særligt styrke samarbejdet og sammenhængskraften mellem elite og bredde, så vi både får nye talenter til at erstatte Christian Eriksen og Kasper Dolberg, Pernille Harder og Nadia Nadim – og samtidig får endnu flere børn og voksne til at spille fodbold i det daglige.

Vi arbejder med konkrete mål for både vores landshold og vores samlede medlemstal.

I øjeblikket er herrelandsholdet nummer 27 blandt de europæiske lande på FIFA’s rangliste. Det kan vi gøre dobbelt så godt, vurderer det hollandske analysebureau, Hybercube, der har analyseret dansk fodbold i forhold til landets størrelse, antallet af klubber og andre parametre. Det danske herrelandshold har potentiale til at være nummer 15 i Europa – svarende til nummer 26 i verden, hvor vi pt ligger på en beskeden 47-plads, bag lande som Island, Sverige, Iran og Egypten. Og fra internationale analyser ved vi, at samarbejde og sammenhængskraft mellem såkaldt bredde og elite er altafgørende for både at få bedre landshold og flere til at spille fodbold.

Vores kvindelandshold klarer sig noget bedre og har modsat herreholdet kvalificeret sig til EM til sommer. Holdet er nummer 6 i Europa, og vi skal fortsætte det gode arbejde. Vi ser 2017 som kvindefodboldens år og har blandt andet nedsat en særlig kommission til at komme med forslag til, hvordan vi får flere piger og kvinder i dansk fodbold – både på og udenfor banen. Kommissionen har tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, prorektor Lykke Friis og hummel-ejer Christian Stadil i spidsen og havde første møde  forleden, hvor de blandt andet diskuterede bedre trænere til pigehold og forslag om flere kvinder i bestyrelser og udvalg i DBU-regi.

Helt centralt for den sportslige succes for både kvindelandshold og herrelandshold er ifølge alle analyser og eksperter, at vi styrker den fødekæde, der sikrer den omtalte sammenhæng mellem en scoring af Christian Eriksen i Parken eller Pernille Harder på Viborg Stadion og den afgørende forbedring af forholdene for de mange tusinde piger og drenge, der nyder at spille fodbold hver uge.

Vi er allerede i fuld gang med at styrke talentudviklingen i elite-klubberne i et tæt samarbejde mellem klubberne, Divisionsforeningen og DBU. Vi arbejder på, at unge talenter får mulighed for flere træningspas hver uge og dermed for at dygtiggøre sig yderligere, teknisk, taktisk og fysisk.

Men udviklingen af danske fodboldtalenter sker ikke kun i de danske eliteklubber. 

Hvis vi skal løfte talentudviklingen i dansk fodbold endnu mere, skal det ske i tæt samarbejde med de 1.600 såkaldte græsrodsklubber, der alle har træning og kampe for langt størstedelen af de 335.000 danske fodboldspillere – og dermed også for de godt 220.000 danske fodboldpiger og -drenge under 18 år.

Derfor vil vi arbejde for at få endnu bedre trænere i alle vores klubber – og arbejder for, at alle trænere i vores klubber har en træneruddannelse. Uddannede trænere giver alt andet lige en bedre oplevelse, når 5-årige Emil eller Line for første gang trækker et par fodboldstøvler på. Alle danske fodboldpiger og drenge bør have mulighed for at få opfyldt deres personlige ønsker og udlevet deres potentiale – uanset om det bare er at have det sjovt, få motion, få del af fodboldens fantastiske fællesskab eller om det er at presse sig selv fysisk, teknisk og kæmpe for at nå så langt som muligt.

En styrkelse af talent- og spillerudviklingen skal ske i tæt samarbejde med de mange fodboldklubber i dansk fodbold – både de få professionelle og de mange græsrodsklubber. Og så skal det ske i tæt dialog med de mange tusinde frivillige, der hver uge lægger mange timer i dansk fodbold. Uden dem når vi ikke vores fælles mål.

Sammenhængskraften i dansk fodbold gælder ikke kun i samarbejdet om talent- og spillerudvikling og styrkelsen af dansk klub- og landsholdsfodbold.

Sammenhængskraften viser sig også, når dansk fodbold bidrager til at løse de udfordringer, vi oplever i det danske samfund – særligt inden for sundhed og motion, integration og inklusion og i samspillet med skole og uddannelse. 

I 2014 siden besluttede DBU’s bestyrelse den nye vision ’En Del Af Noget Større’, der netop handler om at vi i dansk fodbold ønsker at bidrage til samfundet omkring os. Vi gør det allerede, når lokale fodboldklubber er med til at gøre børn og voksne, drenge og piger sundere i hverdagen og på den måde bidrage til et sundere Danmark. Eller når samme fodboldklubber bidrager til at skabe bedre integration af de mange asylansøgere og indvandrere, der er blevet en del af det danske samfund. 

Samfundsansvaret bliver hver dag løftet ude blandt de godt 100.000 danskere, der arbejder frivilligt i dansk fodbold – som trænere, holdledere, dommere – og i løbende samarbejde mellem klubber, unioner fonde, forskningsinstitutioner og andre, der vil være med til at gøre en forskel.

Et af de bedste eksempler er projektet FC Prostata, hvor prostata-ramte mænd mødes og spiller fodbold, der giver dem den bedste form for genoptræning – og samtidig et unikt fællesskab med ligesindede. Projektet vandt i sidste uge Danskernes Idrætspris til Danmarks Radios store sports-galla. På samme måde kan dansk fodbold bidrage endnu mere til integration og inklusion i de socialt udsatte boligområder. Vi har eksempler fra Gellerup i Aarhus og Vollsmose i Odense, hvor unge er kommet væk fra kriminalitet og i stedet har engageret sig som trænere og dommere i fodboldens verden.

Projekterne med sundhed, integration og skole er også et samarbejde på tværs i dansk fodbold. Mellem klubber og unioner. Og med landsholdspillere, der donerer deres aflagte tøj til asylcentre – eller bidrager til større fokus på mangfoldighed, når både Yussuf Poulsen og Nadia Nadim stiller op til en kalender med danskere med anden etnisk baggrund – eller på anden vis repræsenterer det multikulturelle Danmark.

Så på den måde er der også sammenhæng mellem scoringen fra Christian Eriksen eller Pernille Harder og en styrkelse af sundhed og integration i det danske samfund.