Omklædnings-rummet - fra frirum til tvangsrum
Et omklædningsrum kan være et frirum – men for unge kan det være et tvangsrum. Vi tog en kultursociolog med i det omdiskuterede lokale.
De fleste seniorfodboldspillere vil nok betegne omklædningsrummet som et frirum fra familie, arbejde og andre hverdagsroller. Omklædningsrummet bliver en lille tidslomme, hvor man kan slappe af.
”Omklædningsrummet er et langsomhedssted, hvor man kan glemme tid og sted. Og så kan der opstå gode snakke, fordi man er i et helt andet univers, siger Ida Wentzel Winther, der er kultursociolog på Aarhus Universitet med speciale i børn og unge.
Hun peger på, at omklædningsrummet for unge i dag er blevet alt andet end et frirum. Blufærdighed er et karaktertræk, som fylder uforholdsmæssigt meget i de unges liv. Ikke mindst efter indtoget af de sociale medier.
”I et omklædningsrum klæder man ikke bare om, man klæder sig også af. Og blufærdighedsoverskridelse kan være vanskelig at håndtere for især børn og unge omkring puberteten. Der skal ikke mere end et enkelt øjekast til for at overskride grænser og gøre dem utrygge. For dem er omklædningsrummet ikke et frirum, men derimod et angstfyldt rum. Derfor oplever man ofte, at de unge kommer omklædt, og så kører de hjem omklædt og bader derhjemme,” siger Ida Wentzel Winther.
Det konflikter ofte med klubbens og trænernes ønske om at samle holdet i omklædningsrummet, hvor han eller hun ønsker at booste en fællesskabsfølelse og et sammenhold.
”Mange teenagere føler, omklædningsrummet er et ubehageligt rum, hvor de ikke ønsker at gå i bad. For det første et ulækkert rum, som er beskidt og lugter. Men også et rum, hvor overgangen fra barn til ung bliver gjort til skue. Så de har ikke nødvendigvis lyst til at være i det her sårbare rum,” lyder det fra Ida Wentzel Winther.
Af samme årsag advarer sociologen mod at lave regler om at tvinge spillerne til at klæde om og bade i klubben. Hun oplever, at de unge ønsker mere privatliv i dag – og foreslår flere badekabiner som et løsningsforslag.
Næstformand for DBU, Bent Clausen, kan sagtens genkendte problematikken. Han peger på, at det også har noget med tidsånden at gøre. Forældre og børn har travlt. Forældrene vil gerne hurtigt hjem igen og her ryger tiden i omklædningsrummet typisk som det første. Han har dog det konkrete forslag, at indregne bade- og omklædningstid som en del af fodboldtiden. Hvis selve boldspillet foregår fra 17.00 til 18.00, så skal børnene gives en halv time til at vaske sig og klæde om. Involvér forældrene og forklar dem, at spillerne først er klar til afgang 18.30.
”Hvis man på den måde motiverer og ”opdrager” forældrene til, at omklædningstid er en naturlig del af det at gå til fodbold, så sidder de ikke og tripper i bilen for at komme hurtigt hjem – og så får ungerne tid til at gå i bad i klubben,” siger Bent Clausen.
