Årets fodboldleder fejres til Dansk Fodbold Award
Den 20. marts fejres hele fodbolddanmark til Dansk Fodbold Award 2017. De nominerede til årets fodboldleder er nu fundet.
Kandidaterne er fundet til Årets Fodboldleder.
Det gode klubliv og de frivillige er sjælen i enhver god fodboldklub. Her får tusindvis af frivillige fodboldledere hverdagen til at fungere, så børn, unge og voksne har mulighed for at spille fodbold i sociale og udviklende rammer.
Ud af de mange tusinde frivillige i de over 1650 danske fodboldklubber har fire ledere i årets løb gjort en så flot indsats, at de er blevet udpeget som kandidater til prisen som Årets Fodboldleder. Vinderen vil findes til Dansk Fodbold Award 2017 den 20. marts. i Forum Horsens.
Kåring
Kandidaterne er alle indstillet af deres respektive lokalunion, hvorefter landets 1650 klubber har haft mulighed for at stemme på deres favorit. De fire kandidater med flest stemmer er:
De fire kandidater til årets fodboldleder Frank S. Jensen fra Snekkersten IF, DBU Sjælland Flemming Jensen fra Nørrebro United, DBU København Flemming stiftede i 2008 Nørrebro United, der er vokset til en forening med 1.200 medlemmer, heraf næsten 1.000 børn og unge. Med Nørrebro United har Flemming opbygget en bæredygtig forening, der er integrerende og tiltrækker flerkulturelle og etnisk danske børn. Det er sket på Nørrebro, der tidligere ikke havde sin egen fodboldklub, hvilket gør udviklingen endnu mere imponerende. Her tænkes også på Flemmings involvering i etablering af to nye fodboldbaner på Nørrebro. Nørrebro United er en af de mest innovative og nyskabende foreninger i København. Med Flemming som initiativtager har klubben etableret et nært samarbejde med Nørrebro lokaludvalg, lokale skoler og ungdomsinstitutioner samt Københavns Universitet. Derudover har Flemming været en aktiv medspiller i stiftelsen af Nørrebro Idrætsråd, hvor han sidder i bestyrelsen og i dag er ansat som projektleder. I tæt samarbejde med DBU København har Flemming og Nørrebro United været en aktiv medspiller i etablering og udbredelse af streetsoccer under DBU Street CPH. Flemming har desuden været mangeårig 1. holdstræner i BK Skjold, hvor han netop er stoppet for at hellige sig Nørrebro United og Nørrebro Idrætsråd. Mette Lykke Jensen fra Fjerritslev IF, DBU Jylland Mette har været kampfordeler i Fjerritslev IF i 34 år og er det fortsat. Klubben er en mindre klub i Jylland med mange hold – på herresiden, men også drenge og piger. I en periode fra 2005 til 2009 var hun endvidere formand for ungdomsafdelingen - siden 2009 har hun været kasserer i klubben og er det fortsat. I forbindelse med klubbens jubilæum, besøg fra f.eks. Aab, Brøndby og det Grønlandske landshold er Mette en af dem der får forberedelserne på plads og programmet til at køre ligesom hun flere gange har arrangeret ture for klubbens andre frivillige trænere/ledere til landskampe i Parken. Hun står endvidere som leder, når ungdomshold skal på ture og bl.a. på ture til Limone Cup i Italien. I dag hvor mange foreninger har svært ved at skaffe frivillige til opgaverne, og især ude i de små klubber og samfund hvor mange unge søger mod storbyerne for bl.a. uddannelse, skal der passes godt på ”de gamle” i klubben og det gør Fjerritslev IF. Marina Pedersen fra Maribo Boldklub, DBU Lolland-Falster Marina Pedersen fra Maribo Boldklub er valgt som årets leder på Lolland-Falster. Marina arbejder med mange forskellige opgaver i og for Maribo Boldklub, til stor glæde og nytte for alle medlemmerne i klubben. Ingen opgaver er for store eller små for Marina, der med stor ihærdighed løser de mange opgaver. Marina er ungdomsformand i Maribo Boldklub, hvor hendes primære opgaver løses. Der udover løser Marina også mange andre opgaver både fodboldmæssigt som i og omkring cafeteriet. Derudover har Marina arbejdet på de to Get2fodboldskoler der er afviklet i Maribo, både i planlægningsfasen som i selve afviklingen. Marina arbejder uselvisk for hele Maribo Boldklub. |
Kilde: Afstemning blandt alle landets 1650 fodboldklubber