Fodboldagenter modtog 47 mio. i 2017

For tredje år i træk har DBU, som påkrævet af FIFA, gjort danske fodboldklubbers og spilleres betaling til fodboldagenter tilgængelig på dbu.dk. Agentbetalingen er samlet set steget med 31 % fra 2016 til 2017

I forlængelse af en række tiltag med henblik på at skabe større transparens og sikre højere solidaritet, har FIFA vedtaget en række regler for træningskompensation og solidaritetsbetaling. I forlængelse heraf besluttede FIFA i 2014 med ikrafttræden 1. april 2015 at pålægge FIFA’s medlemslande at offentliggøre, hvor mange penge landets klubber og spillere i de bedste rækker betaler fodboldagenter pr. kalenderår. 

Tallene for 2017 viser en stigning på godt 31 % i forhold til 2016 til i alt 47.045.468,88 kroner. Igen i år er det FC København, der topper af listen med en samlet udgift til fodboldagenter på over femten millioner kroner. Herefter følger FC Midtjylland med en samlet udgift på godt tre millioner kroner, mens AaB har den tredjestørste udgift blandt de danske klubber på lige i underkanten af 1.9 mio. kroner.

Den første opgørelse fra 2015 viste, at de danske klubber og spillere i de tre bedste herrerækker og de to bedste kvinderækker betalte fodboldagenter et samlet beløb på 29.675.256,79 kroner på grundlag af kontrakter og transferaftaler indgået i 2015, mens den anden offentliggørelse fra 2016 viste, at danske klubber og spillere i de tre bedste herrerækker og de to bedste kvinderækker betalte fodboldagenter et samlet beløb på 35.788.465,71 kroner på grundlag af kontrakter og transferaftaler indgået i 2016. 

Se den komplette liste her:

Listen inkluderer i alt 268 transaktioner.

Listen over aktive og fratrådte spilleragenter fremgår ligeledes af DBU.dk 

Læs mere her: https://www.dbu.dk/uddannelse_og_traening/fodboldagent 

Log ind