Hareide på Store Trænerdag: Derfor kom Danmark til VM
Den 10. maj er det igen tid til Store Trænerdag. Så husk at tilmeld dig, så du blandt andet kan få muligheden for at høre herrelandstræner Åge Hareide sammen med Jon Dahl Tomasson fortælle om 'Vejen til VM'.
Igen i år bliver der holdt Store Trænerdag, og til det storslåede arrangement kommer Åge Hareide forbi og holder et oplæg. Det kan man som deltager glæde sig til, men nordmanden ser også selv frem til Store Trænerdag, som han synes er et vigtigt initiativ
”Jeg håber, at det kan give en masse inspiration. Der er selvfølgelig meget, meget stor forskel på, hvad en træner skal lave. Basis for det hele er dog, at du skal være glad for fodbold. Du skal kunne lide at arbejde med piger, drenge, kvinder og mænd. Spillere på lavt niveau og spillere på højt niveau. Det vigtigste er, at man kan lide at arbejde med fodbold, og man kan lide at lære andre folk spillet,” siger han og fortsætter.
”Skal man blive en god træner, skal man være entusiastisk. Man skal kunne lide det, man laver. Det er meget vigtigt. Det er også derfor, jeg stadig arbejder som træner og har arbejdet som træner i rigtig mange år,” fortæller Åge Hareide
Til Store Trænerdag kommer landstræneren til at fortælle om vejen til VM, som det danske landshold er i fuld gang med forberedelserne til.
Vejen til VM
Åge Hareide skiftede i løbet af kvalifikationen formation fra 3-5-2 til 4-3-3, men det er egentlig andre ting, han ser som de vigtigste årsager til, at Herrelandsholdet fik kvalificeret sig til VM.
”Det har været altafgørende, at vi har haft kontinuitet på holdet. Det tror jeg spiller en meget større rolle end formationsskiftet. Vi har skiftet meget lidt på holdet. Der har været lidt med nogle backs, men ellers er det næsten kun ved skader, vi har skiftet. Det har betydet, at spillerne kender deres rolle og opbygger stærke relationer. Selv de spillere, der ikke har spillet så meget, kender deres rolle og ved, hvad de skal gøre, når de kommer ind,” siger den rutinerede træner og fortsætter om vejen til VM.
”Og så har evnen til at læse vores modstandere været afgørende. Det så man i kampene mod Polen i Parken og senere mod Irland,” fortæller han.
Netop det med at læse modstanderne og forberede sig bedst muligt, får nordmanden hjælp til fra sin trænerstab, hvor Jon Dahl Tomasson, assistenttræner, og Mounir Akhiat, præstationsanalytiker, har en stor del af ansvaret.
Staben
De tre har fået et stærkt samarbejde, men landstræneren slår dog fast, at det ikke kun er dem, det handler om.
”Jon, Mounir og jeg har fået en rigtig god arbejdsform, hvor vi supplerer hinanden godt. Men det er ikke kun de to, der får tingene til at fungere. Det er hele staben og alle omkring holdet,” siger han.
Spillestilen og forberedelserne til VM
De gode relationer i staben kan også blive vigtige, når trænerstaben skal på overarbejde frem mod VM. Her er det blandt andet den danske spillestil, der skal sikre Danmark resultater i det russiske.
”Kort og godt handler vores spillestil om at komme den hurtigste vej til målet. Uanset om vi erobrer bolden eller starter fra bunden, så er der tempo i vores spil”
”Kigger man på vores formation, så står vi i en 4-3-3, men for os handler det egentlig mere om rummene på banen, hvor vi arbejder meget med at skabe firkanter. Vores backs bliver brugt i fire forskellige firkanter og skal gerne deltage på den sidste tredjedel. Udover det arbejder vi meget med genpres. Det er en vigtig del af vores spil,” siger Åge Hareide.
Det kommer dog ikke kun til at handle om danskernes eget spil. Trænerstaben skal selvfølgelig også forberede sig på modstanderholdene. Det skulle man mene, at de har god tid til, da der er mere end et halvt år fra lodtrækningen til den første kamp til VM, men så simpelt er det heller ikke, fortæller landstræneren.
”Det er selvfølgelig lang tid, man har til at forberede sig på de tre hold, men de spiller heller ikke så mange kampe. Vi ser alle deres kampe, scouter og forbereder os bedst muligt. Tingene kan dog ændre sig meget fra lodtrækningen til de første kampe. Australien har for eksempel fået ny landstræner og er fortsat ved at finde deres stil,” siger han og fortæller videre om forberedelserne.
”Jeg forbereder mig også en masse på kampene mod Sverige og Mexico – for de kampe skal også vindes. Mexico-kampen er meget afgørende i vores forberedelse til VM og kampe mod Sverige er jo altid vigtige. Det er kampen om Norden,” afslutter den danske landstræner.

Alt det her og meget mere – vil Åge Hareide fortælle om til Store Trænerdag, som du kan tilmelde dig til her:
Store Trænerdag giver 5 efteruddanelsespoint til C- og B-licens