Kasper Hjulmand får én spilledags karantæne
Cheftræner for FC Nordsjælland, Kasper Hjulmand, er af Fodboldens Disciplinærinstans blevet tildelt én spilledags karantæne, da det er blevet vurderet, at han efter kampen mod FCK overtrådte Etisk kodeks.
FC Nordsjælland tabte mandag den 2. april med 2-1 til FC København i Telia Parken. Da Kasper Hjulmand derefter skulle sige tak for kampen, sagde han; ”Tillykke med Sejren” til dommerkvartteten. Kampens hoveddommer, Peter Kjærsgaard-Andersen følte, at FC Nordsjælland-træneren med den kommentar stillede spørgsmålstegn ved dommerkvartettens integritet og han indberettede derfor Kasper Hjulmand.
Sagen er blevet behandlet af Fodboldens Disciplinærinstans med inddragelse af kommentarer fra FC Nordsjælland. Fodboldens Disciplinærinstans er kommet frem til, at Kasper Hjulmand med sin bemærkning stiller spørgsmålstegn ved dommerkvartettens upartiskhed, at han har udvist usportslig, illoyal og usømmelig adfærd og at FC Nordsjælland-træneren med sin opførsel efter kampen har overtrådt Etisk kodeks. Kasper Hjulmand er derfor blevet tildelt én spilledags karantæne. Karantænen skal afsones i FC Nordsjællands kamp med AaB fredag den 6. april 2018.
Du kan læse hele kendelsen her