U19-kvindelandsholdet taber knebent semifinalen ved EM
De danske U19-kvinder var snublende tæt på at slå de spanske, forsvarende europamestre i EM-semifinalen og derved snuppe pladsen i finalen. Men et langskud i 68. minut sikrede Spanien semifinalens eneste scoring og EM-finaledeltagelse.
U19 EM 2018 sluttede til aften for det danske U19-kvindelandshold. Danskerne spillede sig ellers videre fra gruppespillet i turneringen i Schweiz som nummer 1 i deres gruppe foran Tyskland, Holland og Italien.
I semifinalen ventede de forsvarende europamestre fra Spanien, men trods spaniernes stærke historik var det danskerne, der kom klart bedst fra start i kampen. Første halvleg bød på en stærk, dansk offensiv med blandt andet to skud på overlæggeren - ét af dem fra en stærkt spillende Sarah Jankovska.
Holdene gik til pause i den stærke sommervarme med et 0-0-resultat, men spanierne vendte desværre tilbage på grønsværen med fornyet energi og lignede et forvandlet hold i anden halvleg. Flere gode forsøg ledte til sidst til en spansk scoring, da Teresa Duenas tog chancen midt på den danske banehalvdel og sejlede bolden ind bag Christensen i det danske mål.
Det blev aldrig til flere store muligheder for de danske kvinder, der måtte gå fra banen i Biel med et nederlag på 1-0. Danskerne tager dog en flot, samlet turneringspræstation med sig hjem i bagagen fra Schweiz. Trods skader og en rolle som underdog bød den danske præstation både på en sejr over Holland på 3-1 og Italien på 1-0. Tyskland tog som de eneste i gruppespillet point fra Danmark med en 1-0-sejr, og tyskerne bliver også Spaniens modstandere i EM-finalen på mandag. Det bliver desuden Spaniens femte deltagelse i en EM-finale - flere end noget andet U19-hold nogensinde har formået.
Du kan se reaktioner fra EM-semifinalen og følge alle DBU´s ungdomspigelandshold på Facebooksiden "Pigelandsholdene".