Frivilliges ekstraordinære indsatser får fortjent anerkendelse
På DBU’s årlige Repræsentantskabsmøde bliver landets mest dedikerede frivillige traditionen tro hædret som henholdsvis Årets Fodboldaktivitet og Årets Fodboldleder foran resten af den danske fodboldfamilie.
Foran den fremmødte forsamling ved dette års udgave af DBU’s Repræsentantskabsmøde modtager to frivillige ildsjæle hæder for deres enorme indsatser i deres respektive klubber, som rækker langt ud over de grønne arealer.
Således har bornholmerklubben Viking IF, med trioen Karoline Dam Mortensen, Rebekka Dellgren og Sarah Kofoed Zawada i spidsen for projektet, formået at nytænke rekrutteringen af drenge og piger i indskolingsklasserne i to skoler i Rønne ved at etablere et træningstilbud i klubben i skoletiden. Projektet har haft positiv indflydelse på flere af lokalområdets klubber, som har oplevet medlemstilgange på årgangene. Derfor har de vundet Årets Fodboldaktivitet. Se video med Viking IF ovenfor
I den fynske landsby Hårslev fungerer Hårslev-Hallen, der rummer flere sportsgrene, som det naturlige samlingspunkt for lokalsamfundets borgere. På et lille kontor sidder Hårslev Boldklubs formand, Lasse Mogensen, og har en finger på pulsen i forhold til alt, hvad der rører sig. Se video med Lasse Mogensen herunder.