Mulig debutant i Åge Hareides trup til kampene mod Gibraltar og Irland
Christian Nørgaard er det nye ansigt i den trup, som landstræner Åge Hareide netop har udtaget frem mod de afgørende kvalifikationskampe mod Gibraltar og Irland.
To vigtige kampe venter for Herrelandsholdet i november. EM-kvalifikationen skal sikres, og det skal ske gennem opgør mod Gibraltar og Irland.
Og nu har landstræner Åge Hareide sat navne på den trup, der skal gøre arbejdet færdigt i Parken og på Aviva Stadium i Dublin.
Der er mange gengangere fra seneste trup, der sikrede en 1-0-sejr mod Schweiz i et udsolgt Parken, og siden vandt 4-0 over Luxembourg i Aalborg, men den byder også på et nyt ansigt i form af Christian Nørgaard. Han har været udtaget til landsholdet flere gange, men har stadig sin debut til gode. Han står noteret for 27 kampe for U21-herrelandsholdet.
Der er i dag udtaget 20 spillere – senere på ugen bliver yderligere tre spillere udtaget, så den endelige trup tæller 23 spillere til kampene,
Der er fortsat billetter til kampen mod Gibraltar – find din plads her. Udebaneafsnittet med danske fans til kampen mod Irland blev udsolgt i oktober.