Michael Laudrup lægger bolden foran sine fødder. Han er trukket i trøjen for Danmark, men afleveringen sker ikke til hverken Lerby eller Elkjær. Det er en ganske ukendt spiller ved navn Niels, som står klar til at tage imod og gøre sit bedste med bolden ved fødderne på fodboldbanen.

Fodbold er nemlig ikke kun for legenderne, men kan være vejen til en bedre sundhed for nogle af de knap 500.000 danskere med hjerte-kar-sygdom, som har brug for et særligt tilbud om motion i øjenhøjde, som er overskueligt og tilgængeligt og som giver et trygt og sjovt fællesskab. Det kan fodbold.

Derfor er Michael Laudrup gået på banen. Han er ambassadør for Hjerteforeningen og ønsker at bruge sit talent til at vise, hvad fodbolden kan; nemlig skabe et samlende fællesskab for de mange.  På anlægget på kanten til København bliver fodboldstjernens præcise skud og hjertet, der banker for fodbolden, afsættet for et vigtigt tema: 

Laudrup er gået på banen sammen med en gruppe motionister fra ‘Fodbold for Hjertet’ - DBU og Hjerteforeningens projekt, der sammen med flere kommuner og støtte fra TrygFonden skal give hjerte-kar-syge mulighed for at komme i gang med motion, som de kan klare og har lyst til at fortsætte med sammen med holdkammerater i samme båd.

Motionsfodbold virker til at komme på benene – eller blive på benene. Det ved vi allerede. På bare få måneder kan risikoen for nye hjerte-kar anfald mindskes betydeligt, og med den rigtige, kontinuerlige træning kan fodbold reducere behovet for eksempelvis blodtryksmedicin og give en bedre kondition, vægttab og stærkere knogler. Erfaringer fra et lignende koncept, FC Prostata, viser desuden, at motionsfodbolden kan give mere end det: Mændene på FC Prostata-holdene møder ikke alene op uge efter uge på grønsværen for deres sundheds skyld, men fordi de får nye venner og et løft i livsglæden ved at komme på holdet.

Vi tror på, at ‘Fodbold for Hjertet’ kan give de samme gode oplevelser for de mænd og kvinder, som fra efteråret løber ud på banerne i Aabenraa, København, Herlev og Skive. Senere vil flere klubber og kommuner følge trop, men fire kommuner har altså allerede nu snøret støvlerne for borgernes sundhed. Hver borger har forskellige behov og motivation i forhold til fysisk aktivitet, og det gælder om at spille de rigtige kort for at vække interessen for motion nu, men i den grad også for at kunne holde fast i motionen efter en 12 ugers rehabiliteringsindsats er afsluttet. 

Social- og Ældreministeriet afsatte sidste år i alt 35 mio. kroner til idrætsinitiativer som ‘Motion og fællesskab på recept’, der over de næste år skal få flere danskere til at dyrke motion og indgå i idrætsfællesskaber. Det betyder blandt andet, at der skal bygges bro mellem aktører, som har et fælles ønske om, at flere borgere skal være fysisk aktive.

Der er brug for initiativer som disse, for at vi kan give et længere og bedre liv til flere. Samtidig er det også væsentligt, at vores politikere holder fast i målsætningen om at hjælpe danskerne til mere fysisk aktivitet. Udfordringen bliver ikke mindre i fremtiden, tværtimod, og vi skal passe på mennesker, borgere og spillere både nu og i fremtiden. Sagt fra hjertet.