DBU Træningsprogrammer rammer snart din indbakke
Allerede næste uge rammer DBU Træningsprogrammer gaden. Læs med og sikr jer, at I også modtager det.
Som en del af en stor millionsatsning på dansk børne- og ungdomsfoldbold, tilbyder DBU Bredde fra næste uge to ugentlige træningsprogrammer fra U19 og ned – helt gratis.
DBU Træningsprogrammer er en inspiration til de tusinder af danske børne- og ungdomstrænere og dermed et middel til at hjælpe jer i jeres hverdag som frivillige.
Sådan sikrer I jer at modtage DBU Træningsprogrammer
For at være sikker på, at I modtager jeres DBU Træningsprogrammer, skal I være registrerede som holdkontakt på jeres turneringshold – det gør I i KlubOffice.
KlubOffice styres som regel af klubbens kasserer, kampfordeler, IT-ansvarlige eller andre med lignende betegnelser. I KlubOffice får man hurtigt et overblik over hvilke hold, der ikke har nogen kontaktpersoner. I kan klikke her for at læse, hvordan I sikrer jer, at hold har en kontaktperson tilknyttet.
I kan også kontakte jeres lokalunion, hvis I ønsker rådgivning til at få styr på lignende udfordringer.
Skriv jer op til DBU Træningsprogram
Inden længe har I også muligheden for at tilgå en side på DBU’s lokalunioners hjemmesider, hvor det bliver muligt at skrive jer op til træningsprogrammerne. Det eneste I skal gøre, er at angive jeres mailadresse og til hvilken årgang, I ønsker at modtage programmerne.
Træningsprogrammerne vil blive sendt ud første gang fredag den 28. februar i uge 9, og de vil, som skrevet ovenfor, blive mailet til alle trænere/officials, der er registreret som holdkontakt på et turneringshold i KlubOffice.