Mary Fonden og DBU på banen mod mobning

Der er børn, som føler sig uden for i deres fritidsliv, og for hvert tiende barn har det betydet et farvel til aktiviteten. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Center for Ungdomsstudier for Mary Fonden. Tallet ligger stabilt i forhold til tidligere år, mens andel af børn, som oplever, at der er et godt sammenhold, og at man bakker hinanden op, er faldende. 

Mary Fonden har indenfor de seneste år lanceret ’Antibulli Håndbold’ og ’Antibulli Svømning’. Med ’Antibulli Fodbold’ er der nu skabt grundlag for, at endnu flere børn kan opleve et styrket fokus på fællesskabet: 

”Vi er meget glade for, at vi sammen med DBU nu kan lancere ’Antibulli Fodbold’, der kan bidrage til at skabe bedre trivsel og forhindre mobning i børnefodbolden. Det er så vigtigt, at glæden ved at gå til fodbold ikke bliver ødelagt af mobning eller af, at nogen holdes udenfor.  Med Antibulli Fodbold vil vi styrke fællesskabet, så alle føler sig som en del af holdet”, siger H.K.H Kronprinsessen. 

Sammenholdet betyder alt for fodboldglæden 
Trivsel i børnefodbolden er et tema, som DBU har arbejdet intensivt med igennem lang tid, og selvom der ifølge undersøgelsen generelt er bedre sammenhold og mindre frafald på grund af dårlig trivsel i holdsporten, er der ikke grund til at slippe taget. Det støtter ’Antibulli Fodbold’’s to ambassadører, Herrelandsholdets Kasper Schmeichel og Kvindelandsholdets Pernille Harder, op om og bifalder samarbejdet med Mary Fonden for fodboldbørnenes bedste: 

”Sammenholdet betyder alt for fodboldglæden. Man skal glæde sig til at være sammen med sine holdkammerater, for fodbold handler ikke kun om at vinde. Det handler også om at have et sjovt samvær og have det sjovt med sine holdkammerater”, siger Pernille Harder. 

I fodboldklubberne er tonen hårdere 
Langt de fleste små fodboldspillere, nemlig 96 procent, har det godt med deres venner i fodboldklubben. Men sprogbruget i fodboldklubberne skiller sig ud fra andre idrætter ved, at det i højere grad accepteres, at man taler grimt til hinanden. Det er oftest tilfældet hos drengene og kan eksempelvis handle om, at man accepterer at tale negativt til hinanden og drille modstanderne. En problematik, som Kasper Schmeichel kan huske fra sine tidlige fodboldår: 

”Jeg er selv far til to børn, og jeg ville ikke kunne holde ud, hvis de blev holdt udenfor. Men jeg kan godt se, at jeg ikke altid selv var så inkluderende som barn, da det mest handlede om at være den bedste. Det ville jeg gerne lave om, for fodboldens fællesskab skal være for alle, uanset hvor du kommer fra”. 

Gratis tilbud til fodboldklubberne 
Antibulli Fodbold giver trænerne i børnefodbolden konkrete redskaber til at arbejde med fællesskabet og skabe bedre sammenhold blandt børnene, bl.a. igennem konkrete øvelser både på og udenfor banen. Redskaberne i Antibulli Fodbold er gratis og findes her: Antibulli.dk.  

Rapporten ’Fritidslivet for 3. – 6.- klasse – En rapport om trivsel, omvalg og fællesskaber’ viser bl.a.;  

• 89 % af børnene i 3.-6. klasse går til en fast fritidsaktivitet. Her er fodbold, gymnastik og svømning blandt de mest populære aktiviteter. 
• 97 % af de adspurgte glæder sig altid/ofte til at komme afsted til sin fritidsaktivitet  
• En ud af fem udøvere har oplevet at blive drillet, mobbet eller holdt udenfor til en fritidsaktivitet (s. 27)  9 % er stoppet til en fritidsaktivitet på grund af drilleri eller mobning. Den andel er den samme, som da der blev udarbejdet en tilsvarende undersøgelse i 2017.  

• Sammenlignet med tidligere undersøgelser syntes udøverne at have fået mindre stærke relationer til deres holdkammerater, da færre mener, at de ”har et godt sammenhold”, ”altid bakker hinanden op”, og ”at de kan regne med at deres kammerater hjælper dem” (s. 22) 
• Færre end tidligere oplever, at man snakker om, at det ikke kun handler om at vinde, og at det er vigtigt at føle sig godt tilpas til fritidsaktiviteten (s. 22) 
   
• Børn, som går til holdaktiviteter, oplever i højere grad at have et sammenhold igennem deres fritidsaktivitet. De er mere sociale sammen og ses oftere uden for aktiviteten, end børn som ikke går til holdsport (s. 38) 
• Færre børn, som går til holdsport, har oplevet at stoppe til en fritidsaktivitet på grund af mobning eller drillerier: 7 procent af dem er stoppet på den baggrund, mens det er tilfældet for 13 procent af de børn, som går til individuelle aktiviteter (s. 37)  

• Børnefodbolden er kendetegnet ved en forholdsvis konkurrencepræget kultur. For nogle er det givende at være en del af, men for en lige så stor gruppe (22%) er det en blandt flere årsager til, at fodbolden bliver valgt fra. (s. 56) 
• 96 procent af børnefodboldspilleren angiver, at de har det godt med de andre på deres hold (s. 57) 
• Sprogbruget i fodboldklubberne skiller sig ud fra andre idrætter ved, at det i højere grad accepteres, at man taler grimt til hinanden. Det er oftest tilfældet hos drengene og kan eksempelvis handle om, at man accepterer at tale negativt til hinanden, drille modstanderne mv. (s. 57+58) 
• Blandt de børn, som går til fodbold, er det desuden vigtigere at træne meget sammenlignet med de børn, som går til andre idrætsaktiviteter (s. 56)  

Om undersøgelsen  
Undersøgelsen ’Fritidslivet for 3. – 6.- klasse – En rapport om trivsel, omvalg og fællesskaber’ er foretaget i efteråret 2020 blandt 1093 børn fra 3.-6. klasse og blandt knap 500 forældre til børn i denne aldersgruppe. Rapporten har ikke haft fokus på coronapandemien og dens konsekvenser for børns trivsel i fritidslivet, men det må forventes, at coronapandemien har haft betydning for nogle af undersøgelsen resultater. 

Læs hele undersøgelsen her