eFodbold spilles året rundt
eFodbold - og eSport generelt - er i kraftig vækst, og der konkurreres på digitiale arenaer året rundt. Det gælder også i DBU-regi, hvor eFodbold-sæson følger dette årshjul:

Efodbold Sæsonen Ny

Tiden er altså nu kommet til efterårets rekrutteringsstævner - også kaldet "prøvestævner".

De udbydes i følgende aldersgrupper:

  • U8-U12 (årgang 2010-2014)
  • U13-U16 (årgang 2006-2009)
  • U17+ (årgang 2005 og ældre)

Alle - både piger og drenge, mænd og kvinder - indenfor disse aldersgrupper kan deltage, forudsat at de er medlem af den fodboldklub, de stiller op for.

Stævnerne er baseret på spillet FIFA21, som spilles på PlayStation 4. Efter 1. oktober, hvor det nye spil udkommer, vil vi dog så vidt muligt spille FIFA22 til stævnerne.  

Følgende gør sig desuden gældende:

  • Der spilles 3-5 kampe pr. hold pr. stævne. 
  • Der spilles 2 mod 2 i alle kampe (men et hold kan godt bestå af flere spillere)
  • Spilletiden er 2 x 9 min. pr. kamp
  • Et stævne varer ca. 2-3 timer – afhængigt af antal hold


Tilmeld jeres hold nu
Tilmeldingen til eFodbold-stævnerne i jeres lokalunion er nu åben og skal foretages via KlubOffice. De afvikles typisk i en lokal fodboldklub.

Her er oversigten over de kommende stævner:

... Dato/tid Aldersgruppe Sted Tilmeldingsfrist
DBU Fyn

25/9*

Alle

Afhænger af tilmeldinger

12/9

6/10*

Alle

Kværndrup BK

22/9

9/10*

Alle

Afhænger af tilmeldinger

26/9

DBU Jylland

24/9, kl. 17.00

Alle

Afhænger af tilmeldinger

12/9

8/10. kl. 17.00

Alle

Afhænger af tilmeldinger

26/9

Øst for Storebælt

25/9 kl. 10

U8-U12

BK Vest, Rødovre

12/9

26/9 kl. 13

U13-16 og U17+

BK Vest, Rødovre

12/9

10/10*

Alle

Hillerød IF

26/9


* Tidspunkt endnu ikke fastsat


Skulle I have lyst til at være værtsklub for et af stævnerne, så kontakt gerne jeres lokalunion.


Deltag med eller uden Gaming Arena
En Gaming Arena er den "spilleplads", der typisk spilles DBU eFodbold på, og som fodboldklubberne kan købe til en meget fordelagtig pris, så længe lager haves.

Tidligere har det været et krav, at man som klub skulle have en Gaming Arena for at spille med. Sådan er det ikke længere. Man kan godt tilmelde hold, selvom klubben ikke har en Gaming Arena, man skal så bare være klar på, at stævnerne typisk vil blive spillet i en klub, der kan stille en sådan til rådighed.


Få godt gang i jeres eFodbold
Pønser I på at starte eFodbold, eller vil I gerne have flere medlemmer på jeres eksisterende hold? Så står vores eFodbold-konsulenter klar med hjælp til f.eks:

  • Introaften for nye medlemmer
  • Rådgivning i forhold til træning og lokaler
  • En træningsplan for holdet

... eller noget helt fjerde afhængigt af jeres ønsker og behov. Deres hjælp er gratis, så tøv ikke med at kontakte dem.