EM-truppen udtages til stort event i København
Kasper Hjulmands 26 udvalgte til EM-slutrunden på hjemmebane bliver præsenteret til et stort event i København. Hele udtagelsen kan følges på TV3 + og Viaplay.
EM på hjemmebane nærmer sig for alvor, og tirsdag den 25. maj sætter landstræner Kasper Hjulmand navne på de 26 spillere, der skal repræsentere Danmark til slutrunden.
Og som noget helt særligt sker udtagelsen ved et stort event i København, hvor der udover selve udtagelsen af EM-truppen også er en lang række andre spændende ting på programmet.
Hummels nye 3. trøje bliver præsenteret, spillernes barndomsklubber bliver hyldet, og der er flere andre ting at glæde sig til.
Hele eventet bliver vist på TV3 +, hvis EM-værter Signe Vadgaard og Peter Grønborg vil være værter for udsendelsen, der kan følges fra klokken 19-21.
Med på scenen har de to af kanalens eksperter i den kommende EM-dækning, de tidligere landsholdsspillere Martin Jørgensen og Stig Tøfting, som er med til at diskutere det kommende EM, Hjulmands trup og de danske muligheder.
Udsendelsen kan også følges på streamingplatformen Viaplay, hvor samtlige 51 kampe til EM-slutrunden ligeledes vises i juni og juli.
Eventet bliver præsenteret i samarbejde med Herrelandsholdets partnere, STARK, Danske Spil, Arbejdernes Landsbank, hummel og Carlsberg.
EM-slutrunden bliver vist på DR og Nent.