Sent i går aftes blev næste fase af genåbningen politisk vedtaget. Det betyder først og fremmest, at det fra på fredag den 21. maj 2021 bliver muligt at forsamles op til 100 personer udendørs fx i forbindelse med en breddefodboldkamp. De 100 personer inkluderer alle omkring arrangementet, dvs. både spillere, udskiftere, trænere, dommere, ledere og tilskuere tæller med.

 

Indendørs må der fra på fredag forsamles 50 personer, hvis kvadratmeterkrav kan overholdes. Derudover kan der i aftaleteksten fra Justitsministeriet læses, at der sker en lempelse af coronapas-kontrollen i det frivillige foreningsliv, så der fra fredag kun skal udføres stikprøvekontroller én gang i døgnet i forbindelse med brug af indendørs faciliteter.

 

Fodboldens Corona-regler opdateres, så snart vi får de nye retningslinjer fra Kulturministeriet. Vi forventer dog først, at dette sker om nogle dage. Følg med på denne side.