Motionsfodbold: Få endnu flere på banen
Uge 36 er igen i 2021 national Fodbold Fitness-uge. Det er en mulighed for alle klubber, der har motionsfodbold- og Fodbold Fitness-hold, til at gå sammen og sammen med os sætte ekstra fokus på at få mange flere voksne motionister til at prøve at spille fodbold.
Motionsfodbold og Fodbold Fitness har fået godt tag i mange voksne og ældre motionister de senere år, hvor antallet af disse medlemmer i landets fodboldklubber har været stigende.
Men der er selvfølgelig plads til mange flere...
Derfor inviterer DBU og DGI i samarbejde alle klubber med hold for voksne motionister til at være med i Fodbold Fitness-ugen i uge 36. Det behøver ikke at kræve det store af jer som klub, da I som minimum blot skal sørge for, at holdene er klar til at tage imod nye, der gerne vil prøve træningen af i uge 36.
Når I tilmelder jer Fodbold Fitness-ugen, får I hjælp af os til at markedsføre jeres træning, så vi forhåbentligt sammen kan få endnu flere med på jeres hold.
Vil I være med i uge 36?
Hvis I har lyst til at prøve at booste jeres hold og forsøge at få nye spillere med, kan I tilmelde jer Fodbold Fitness-ugen 2021, som løber af stablen i uge 36.
Læs mere om, hvad I kan få ud af at være med her.
Det er også på denne side, at I tilmelder jeres klub.
Hvis I gerne vil gøre brug af tilbuddet om at få tilsendt gratis postkort, som bliver lavet specifikt til jeres klub, skal I tilmelde jer inden den 18. juni 2021.