Kvindelandsholdet har ligget i vinterhi, siden EM-billetten i efteråret blev sikret efter en kvalifikationsturnering med ni sejre og en uafgjort. Nu skal Lars Søndergaards tropper endelig i aktion igen, når det i april gælder venskabskampe mod Irland og Wales.

Landstræneren har udtaget en trup på 24 spillere, hvor der er blevet plads til to helt nye ansigter. Blot 17-årige Kathrine Kühl fra FC Nordsjælland og 23-årige Katrine Svane fra AGF er blandt de udvalgte til at repræsentere Danmark. De to gør sig henholdsvis på midtbanen og mellem stængerne.

Lars Søndergaard ser frem til endelig at trække i landsholdstøjet igen:

”Det bliver rigtig godt at være samlet igen. Der venter os to gode modstandere med mange spillere fra Women’s Super League. Men jeg forventer, at kommer til at dominere, og at vi skal være dygtige til at åbne to kompakte forsvar op,” siger Lars Søndergaard.

Kvindelandsholdet møder Irland torsdag den 8. april, mens Wales er modstanderen tirsdag den 13. april.

SE TRUPPEN HER

Trup venskabskampe april 2021