Verdens længstvarende fodboldpartnerskab fylder 70 år
Mange af de store danske fodboldøjeblikke har været med Select både på banen og på sidelinjen - og nu fylder verdens længstvarende fodboldpartnerskab 70 år
Bolden fra Select har en helt særlig plads i dansk fodboldhistorie, og det er er derfor også et legendarisk partnerskab for landsholdsfodbolden, der nu fylder rundt. For 70 år siden indgik SELECT Sport-grundlæggeren og landsholdsmålmanden, Eigil Nielsen, en aftale med Dansk Boldspil-Union forud for landskampen mod Sverige. Der skulle spilles med en ny og danskproduceret fodbold skabt af Eigil selv. Kampen endte med en dansk sejr på 3-1 og markerede samtidig en milepæl for DBU og SELECT Sport, da aftalen og sponsoratet er fortsat uafbrudt lige siden.
Oktober markerer dermed måneden for verdens længstvarende fodboldpartnerskab og et unikt samarbejde mellem DBU og SELECT Sport. Et samarbejde som er en vigtig del af dansk sportskultur, og som har bidraget til at udvikle dansk fodbold fra DBU’s Fodboldskole, amatørklubberne og op til de professionelle klubber og ikke mindst de danske landshold gennem tiden.
Ronnie Hansen, kommerciel direktør, DBU, udtaler
”Et partnerskab af denne længde er intet mindre end unikt i en verden, hvor vi igen og igen ser, hvordan de små detaljer kan afgøre store fodboldkampe. Derfor er vi rigtig glade for i DBU at kunne markere så historisk en milepæl med så værdsat partner som Select Sport. Et samarbejde, der siden begyndelsen har været i konstant udvikling, og hvor vi i fællesskab fortsat stræber efter at hæve overlæggeren og sætte nye fælles mål sammen,” siger Ronnie Hansen.
Country Sales Manager hos SELECT Sport, Peter Frank, udtaler:
”Vi er enormt stolte over, vores fodbolde har været en vigtig del af DBU i 70 år. Vi glæder os derfor over at være en del af verdens længstvarende fodboldpartnerskab. Vores bolde er altid blevet rost af spillerne for at være de bedste, og det er vi ikke uenige i. I løbet af partnerskabet har der været en kolossal udvikling af vores boldproduktion lige fra den første snøreløse bold og frem til i dag, hvor felterne i fodboldene er smeltet sammen ved hjælp af ultrasoniske lydbølger. De ultrasoniske bolde er fremstillet efter en dansk-patenteret produktionsmetode, som SELECT, som de første i verden, introducerede i 2021”.
Om SELECT
SELECT sælger mere end 3,5 millioner bolde om året og er, udover at være boldspecialist, også totalleverandør inden for spiller-, fritids- og træningstøj samt træningsudstyr og sportspleje. SELECT sportsartikler findes i 50 lande verden over.
Eigil Nielsen, tidligere stjernemålmand for det danske fodboldlandshold, grundlagde SELECT i 1947. Under hans ledelse skabte SELECT mange af branchens største innovationer som den første snøreløse bold, den første bold med 32 felter og senest den første bold fremstillet hovedsageligt af genanvendte plastikflasker. De fleste af verdens fodbold- og håndboldturneringer spilles i dag med bolde baseret på Eigil Nielsens princip om 32 felter, ligesom de fleste bolde produceret verden over produceres med afsæt i hans innovative tanker.
For yderligere oplysninger kontakt:
DBU
Ronnie Hansen
Tlf: 30121650
SELECT Sport
Country Sales Manager, Peter Frank
Tlf: 20201155