Åben for indstilling af U14-piger med potentiale
Der er nu åbnet for ikke-licensklubber til at indstille de af klubbens årgang 2009-pigespillere, der menes at have potentiale til at indgå på DBU’s U14-hold. Deadline for tilmelding er 6. marts 2022.
Sidste år valgte DBU at ændre, så der blev en differentieret indstilling for licens- og ikke-licensklubber.
Ændringerne har givet mere tid til at arbejde med og lokalisere de talenter der kommer fra mindre klubber. Den proces fortsætter og derfor kan ikke-licensklubber nu indstille de pigespillere fra årgang 2009, som de vurderer, der har potentiale til DBU’s U14-talenthold.
Det kan gøres hér.
Herefter vil første gruppe af de indstillede spillere blive indkaldt til en udtagelsestræning. Ikke licens-klubber skal modsat spillere fra aktuelle licensklubber igennem flere udtagelsesstævner, inden de udvalgte spillere udtages til centertræning i august.
I centertræningen deltager alle de spillere, der er udtaget gennem hele foråret fra henholdsvis licens- og ikke-licensklubberne
Modsat de klubber, der ikke er indehaver af en licens, har licensklubberne en indstillingsproces i maj via et Talent ID-skema. Denne indstilling fremsendes via Head of Coaching til DBU-talentkoordinator.