De sidste kampe i landets bedste fodboldrækker er næsten færdigspillet. Men det er ikke kun på banen, der bliver kæmpet hårdt, også udenfor kridtstregerne arbejder klubberne med deres licensansøgninger, der nu er blevet behandlet.

Klubberne skal dokumentere imødekommelse af en lang række krav inden for blandt andet træningsfaciliteter, stadions og stab når DBU’s Licensudvalg, skal tildele licens. I februar måned skulle de danske fodboldklubber i de bedste danske rækker søge licens, ud fra den hvilken række de spillede i på ansøgningstidspunktet. De ansøgninger er nu gennemgået af DBU’s Licensadministration, og efterfølgende endeligt behandlet af DBU’s Licensudvalg.

Klublicenser til herrer senior

Superliga
Der er blevet tildelt licens til samtlige 12 klubber i 3F Superliga. Klubberne har derudover alle opnået tildeling af UEFA-klublicens, der gør det muligt at spille i UEFA’s turneringer.

1. Division
Der er blevet tildelt licens til 11 ud af 12 klubber i NordicBet Ligaen. Jammerbugt FC havde ansøgt om klublicens, men imødekom ikke kravene for opnåelse heraf, og fik derfor afslag på klublicens til 1. divisionKlubben ankede afslaget til DBU’s Licensappeludvalg, der efter behandling af anken valgte at stadfæste afslaget. Jammerbugt FC er dog rykket sportsligt ned til 2. division, og det vil således ikke have indvirkning på indrangeringen ift. op- og nedrykkere i 1. division og 2. division.

Klublicenser til kvinde senior
Samtlige otte klubber i Gjensidige Kvindeligaen har fået tildelt licens på baggrund af deres ansøgninger. Af de 8 klubber i Kvindeligaen havde 7 klubber søgt om UEFA licens, der gør det muligt at deltage i UEFA Women’s Champions League ved evt. kvalifikation. Alle ansøgere af UEFA licens har modtagen den.

Senior licensklubberne for sæsonen 2022/2023 ser dermed således ud:

Superligaklublicens og UEFA-klublicens

AGF Aarhus, Brøndby IF, F.C. København, FC Midtjylland, FC Nordsjælland, Odense Boldklub, Randers FC, Silkeborg IF, SønderjyskE, Vejle B, Viborg FF og AaB

1. divisionsklublicens
Esbjerg fB, FC Fredericia, FC Helsingør, Fremad Amager Herfølge Boldklub, Hjørring IF, Hobro IK, Horsens fS, Hvidovre Idrætsforening, Lyngby Boldklub 1921 og Nykøbing FC

Kvindeligaklublicens og UEFA-klublicens
AGF Kvindefodbold, Brøndby IF, FC Nordsjælland, FC Thy – Thisted Q, Fortuna Hjørring, HB Køge og Kolding IF

Kvindeligaklublicens
AaB