Landstræner Jesper Sørensen har måttet blande kortene lidt, da hele tre forsvarsspillere (Victor Kristiansen, Rasmus Carstensen og Sebastian Hausner) fra seneste kamp mod Tyrkiet sidder ude med karantæne mod Belgien. Derudover er Nikolas Nartey fra Stuttgart ude med en skade.

Derfor var der også flere nye navne at finde i den trup, der blev udtaget tirsdag i Fodboldens Hus. Således har hverken Celtics Matt O’Riley og Oliver B. Christensen fra Randers FC været udtaget til det danske U21-landshold tidligere – førstnævnte er også første gang i en dansk landsholdstrøje, men han har dog tidligere spillet U-landskampe for England.

Danmark tager i lighed med Herrelandsholdet også sydpå for at forberede sig optimalt til EM-kvalifikationskampen mod Belgien, der spilles på MCH Arena d. 29. marts. Holdet tager til Belek i Tyrkiet, hvor Danmark også opholdt sig forud for seneste kvalifikationskamp mod Tyrkiet.

Billetsalg til Danmark – Belgien starter tirsdag og kan rekvireres via billet.dbu.dk

Se fuld spillerstatistik her

Den danske trup:

 

Trupudtagelse Skabelon 1080X1080 U21 DANMARK BELGIEN