Et nyt U21-landshold klar til testkampe
Landstræner, Steffen Højer, har netop udtaget de 22 spillere, der udgør det nye danske U21-landshold. Holdet møder henholdsvis Ukraine og Schweiz i to testkampe i marts. Det giver den nye landstræner mulighed for at se en del nye spillere i aktion.
Den danske U21-landstræner, Steffen Højer, har onsdag udtaget sit første U21-landshold, forud for at Danmark i marts spiller to testkampe, inden det går løs i EM-kvalifikationen til juni. Et nyt landshold med få gengangere men til gengæld masser af nye navne.
Steffen Højer har måttet se bort fra et par enkelte skadet spillere, og har derudover hele fire spillere i årgangene på det danske herrelandshold. Derudover spiller det danske U19-landshold også en vigtig EM-kvalifikation.
De to testkampe giver derfor den danske træner en unik mulighed for at se det nye hold an mod to stærke modstandere. Først gælder det Ukraines EM-hold med årgang 00 og 01 på udebane i Tyrkiet fredag d. 24. marts, mens Danmark efterfølgende hjemme i Odense møder Schweiz med 02/03 årgangen tirsdag d. 28. marts kl. 18.
I forbindelse med Danmarks kamp på Odense Stadion, vil der være mulighed for at overvære holdet træne søndag d. 26. marts. Læs mere her
Derudover er det også muligt at købe billetter til kampen på www.billet.dbu.dk
Se den danske U21-trup her