Fritz Tarp

Fritz Albert Tarp fik tilnavnet Greven for sin attitude på banen. Det var bemærkelsesværdigt, eftersom han var højre back, der dengang per definition var en møver. Men han var en elegant og stilfuld spiller. Dertil kom, at han optrådte for B.93, der på sin vis tilhørte aristokratiet i dansk fodbold.

Han var teenager, da han kom til B.93 fra HIK og debuterede på klubbens bedste seniorhold, hvor han lavede 28 mål i 250 kampe fra 1916 til 1936. I løbet af den tid hjalp han B.93 til at vinde det danske mesterskab fem gange.

Fritz Tarp havde en usædvanlig evne til at forudse spillet og kunne erobre bolden fra en modspiller uden at tackle ham. Han var sweeper længe før, udtrykket blev en del af fodboldens vokabular. Hans boldbehandling og sparketeknik var sublim, og han kunne lægge en aflevering med en centimeters nøjagtighed.

Det var nærliggende for den dansk-franske billedhugger Jean Gauguin at bede Fritz Tarp om at agere model for sin skulptur, Fodboldspilleren, der blev afsløret i 1939 og stadig kan ses på Fælleden i nærheden af Parken. Bronzestatuen forestiller en spiller, der står med løftet ben efter en aflevering.

Fritz Tarp var 18 år, da han debuterede på det danske landshold, der tabte 3-1 til Norge 16. juni 1918 på Gamle Frogner i Oslo. Han var mere eller mindre permanent på landsholdet til og med 9. oktober 1932, da Danmark vandt 3-1 over Skotland i Idrætsparken. Dernæst fulgte to års pause inden han opnåede i yderligere to landskampe i 1934.

I den sidste af dem spillede både han og Valdemar Laursen fra KB deres 44. og sidste landskamp – og satte samtidig rekord. Den holdt i fem år indtil, Pauli Jørgensen fra Frem spillede sin 45. af i alt 47 landskampe.

Fritz Tarp var anfører for Danmark i 26 kampe. Han var en stor personlighed med oplagte leder-egenskaber, som også kom til udtryk i B.93, fodboldsammenslutningen Stævnet og DBU efter hans karriere som aktiv. Han var i flere år formand for den komite, der udtog A-landsholdet, og modtog DBU’s Guldnål i 1957.