Årligt vederlag for DBU's Bestyrelse

Bestyrelsen 2021

 

Navn

Stilling

Bestyrelsesvederlag

Jesper Møller

Formand

0* (Modtager fra UEFA)

Bent Clausen

Næstformand

385.261 kr.

Thomas Christensen

Næstformand

385.261 kr.

Ole Jacobsen

Medlem

128.420 kr.

Claus Christensen

Medlem

128.420 kr.

Peter Tornbo

Medlem

128.420 kr.

Mette Bach Kjær

Medlem

128.420 kr.

 

FORMÅL

Formålet med vederlagspolitikken er at have klare beslutninger og transparens omkring vederlag til DBU’s Bestyrelse samt politiske komiteer og udvalg.

 

VEDERLAG TIL DBU'S BESTYRELSE

  • Formandens vederlag og reguleringen heraf fastsættes fra 1. april 2024 efter samme tilgang som for borgmestre i kommune med mere end 80.000 indbyggere. Ud af det samlede vederlag afholder formanden selv udgifter til pensionen på 15%, der kan indbetales af DBU til en af formanden valgt pensionsordning. Vederlaget i 2023 var fastlagt til 1.284.200 kr.
  • Vederlag til de to næstformænd fastsættes til 25% af formandens vederlag. Næstformændene modtager 5% ekstra (af formandens vederlag) i den periode, hvor DBU’s formand er indvalgt i UEFA Executive Committee.
  • Vederlag til hvert af de øvrige bestyrelsesmedlemmer (ikke formand eller næstformænd) fastsættes til 10% af formandens vederlag.
  • Vederlag til bestyrelsesmedlemmerne er for selve bestyrelsesarbejdet. Der kan komme yderligere vederlag i forbindelse med internationalt komité- og udvalgsarbejde og/eller internationale opgaver.
  • Bestyrelsesmedlemmer, som deltager på kongresser i UEFA eller FIFA, får omkostningsdækning for deltagelsen. Diæter, som udbetales af UEFA og FIFA, tilgår DBU.
  • Medlemmer af DBU’s bestyrelse modtager ikke yderligere vederlag ved at påtage sig hverv i DBU’s øvrige komiteer og udvalg.

Bestyrelsesmedlemmer i DBU modtager IKKE tillægsvederlag, diæter, ægtefællepension, feriegodtgørelse eller børnepension.

REGULERINGSPRINCIP

  • Regulering finder sted med samme reguleringsprocent som anvendes for borgmestre i kommuner med mere end 80.000 indbyggere.
  • Øvrige vederlag udmøntes i % heraf.
  • Regulering sker første gang pr. 1. april 2024.

VEDERLAG FOR ØVRIGE POSTER I DBU

  • Vederlag til formanden for lovbestemte komiteer eller udvalg fastsættes til 5 % af formandens vederlag. Vederlaget gives kun til formænd, som ikke er medlem af bestyrelsen.
  • Formænd for udvalg nedsat af - og med direkte reference til - bestyrelsen fastsættes til 4 % af formandens vederlag, idet de har ansvar for at udføre specifikke, typisk fodboldfaglige, opgaver med reference til bestyrelsen, og de er nedsat med et flerårigt virke for øje. Vederlaget gives kun til formænd, som ikke er medlem af bestyrelsen.
  • Formænd for øvrige udvalg/arbejds-/ad hoc/ projektgrupper modtager ikke vederlag, da der typisk er tale om specifikke spørgsmål, som behandles på opfordring af bestyrelse, komiteer eller udvalg. Arbejdsgrupper vil normalt ikke have beslutningskompetence og deres virke vil være tidsbegrænset (normalt mindre end et år).
  • Hvis DBU’s bestyrelse af faglige årsager vurderer, at et formandsvederlag for øvrige udvalg/arbejds-/ad hoc/ projektgrupper er nødvendigt, kan det fastsættes inden for en ramme på op til 4 % af formandens honorar.
  • Herudover gives der ikke vederlag, som medlem af en komité, udvalg eller ad-hoc gruppe.

OMKOSTNINGSDÆKNING I DBU

  • Bestyrelses-, komité- og udvalgsmedlemmer er ikke ansatte. Dermed får de ikke udbetalt feriepenge, pension osv.
  • Der ydes omkostningsgodtgørelse. Ved kørsel i egen bil godtgøres den til enhver tid gældende sats for skattefri godtgørelse.
  • For alle bestyrelses-, komité- og udvalgsmedlemmer gælder, at omkostninger i forbindelse med arbejdet som bestyrelsesmedlem afholdes efter regning, herunder for deltagelse i møder/aktiviteter i bestyrelsen samt de komiteer/udvalg, som medlemmet er medlem af.


Det gælder ligeledes ved invitation til DBU-arrangementer, ved deltagelse i repræsentative opgaver og lignende men ikke til deltagelse i arrangementer med videre, hvor medlemmet ikke har nogen officiel funktion.

GODER I ØVRIGT

Udover vederlag og omkostningsdækning har bestyrelses-, komité- og udvalgsmedlemmer følgende goder;

  • 2 fribilletter til personlig brug til Danmarks landskampe på hjemmebane. Flere poster medfører ikke adgang til mere end 2 billetter.
  • Partoutkort (dobbelt).
  • Medlemmerne modtager tøjpakke fra DBU til brug i repræsentativ sammenhæng (p.t. hvert 2. år).

EFTERVEDERLAG

Der gives eftervederlag til formænd på hhv. 6, 9 og 12 måneders vederlag efter hhv. 1, 2 og 3 valgperioder (4, 8 og 12 års formandskab). Der gives ikke eftervederlag til andre. Eftervederlag til formænd vil gælde fra førstkommende formandsvalg efter ikrafttræden af denne politik. Eftervederlag ydes ikke for allerede gennemførte valgperioder.

IKRAFTTRÆDEN

Vederlagspolitikken træder i kraft pr. 1. april 2024 efter vedtagelse på DBU’s repræsentantskabsmøde.