KVINDEKOMMISSIONEN

DBU’s kommission for flere piger og kvinder i fodbold, Kvindekommissionen, så dagens lys i 2016.
Kommissionen fik til at opgave at bidrage med initiativer, der sikrer udviklingen af pige-kvindefodbolden, mens arbejdet omhandlede alt fra kommercielle partnere, græsrødder, faciliter til samfundet som helhed.

Kvindekommissionen kom med en række anbefalinger til udviklingen af kvindefodbold i både bredde, elite og DBU. Blandt andet at fodbold skulle være den største pige-kvindeidræt, at 30 procent af bestyrelsesmedlemmerne i DBU skulle være kvinder samt at alle Superligaklubber skulle have kvindeelitehold. Læs alle anbefalingerne her.

 

Kvindekommission 2

Anbefalinger til DBU's bestyrelse

Anbefalingerne kom i høring og herefter besluttede DBU’s bestyrelse at gøre følgende:

1. Flere kvinder i DBU’s startopstilling: Flere piger og kvinder skal have organisatorisk arbejde (gerne ledende) i DBU, flere kvindelige dommere og målsætning om 30 procent kvinder i bestyrelsen.

2. Kommerciel strategi og mediestrategi: Kommerciel strategi for elitekvindefodbold ’Den Nye Kvindeliga’ samt fremme af mediernes og danskernes interesse for kvindefodbold.

3. Eliten skal vokse: Styrke talenter i dansk kvindefodbold, bedre rammer hos elitespillere samt styrkelsen heraf.

4. Bedre muligheder for at udvikle breddefodbold: Handlingsplan for at styrke pige- og kvindefodbolden på breddesiden. Anbefalinger til hvordan man får flere piger med anden etnisk baggrund end dansk ind i fodboldens verden, samt værktøjer til at klubberne styrkes til at skabe den ideelle klub for begge køn.

5. Tværgående samarbejde: Bedre koordinering mellem bredde og elite.

6. Barometer for pige-og kvindefodbolden: Kvindebarometer, der skal tage temperaturen på udviklingen i dansk pige- og kvindefodbold.


 

DBU's arbejde på baggrund af anbefalingerne

#1. Igangsat diversitetsundersøgelse, diversitetsudvalg mv.

#1. Dommerudvalget har netop nedsat en gruppe, der skal få flere kvindelige dommere.

#2. Er der arbejdet konstant med i Kvindeligaen.

#3. Der er et stort arbejde i gang om vision og strategi for pige- og kvindefodbolden med repræsentanter fra hele dansk fodbold.

#4. Alt dette ses på i ovennævnte visions- og strategiarbejde.

#4. Der gives ikke en pris specifikt til pige-indsatser, men DBU har siden 2020 uddelt Frivillighedsprisen, som netop er en hyldest til dansk fodbolds frivillige (præmiesum 50.000 kr.).

#4. Diversitetsudvalget er kommet med anbefalinger til, hvordan man får flere piger med anden etnisk baggrund end dansk ind i fodboldens verden.

#5. Der afholdes fællesmøder årligt mellem bredden og eliten, og kvindefodbolden har fået fast plads i både prof- og breddekomiteerne, ligesom Kvindeeliteudvalget refererer direkte til bestyrelsen.

#6. Udarbejdes årligt.

 

U19-kvindelandsholdet fejrer avancement i EM-kvalifikationen