Sådan registreres eFodbold-medlemmer og kontaktpersoner
Registrering af eFodbold-medlemmer
Jeres eFodbold-medlemmer skal registreres i KlubOffice.
Der er to steps i processen:
1. Opret en afdeling under sportsgrenen eFodbold
Det gøres således:
1. Vælg menuen Klubben > Afdelinger
2. Klik på ikonet øverst, der ligner et blankt stykke papir for at oprette en ny afdeling
3. Vælg sportsgrenen eFodbold (OBS! IKKE eSport)
4. Giv afdelingen et navn, f.eks. eFodbold
5. Lav eventuelle indstillinger for Online indmeldelse og betaling
6. Afslut med Gem ændringer
2. Medlemmer i eFodbold-afdelingen/afdelingerne
Bruger I online indmeldelse via klubbens hjemmeside, kan nye eFodbold-medlemmer melde sig ind via dette (kontakt evt. jeres lokalunion for hjælp til opsætning af online indmeldelse).
Fra 2021 skal spilleren have et eFodbold-certifikat i klubben for at være spilleberettiget i DBU eFodbold-turneringen. Det oprettes automatisk, når spilleren indmelder sig i en eFodbold-afdeling (eller når I opretter dem som vist i videoen ovenfor og beskrevet nedenfor).
Hvis I ikke bruger ovenstående men i stedet opretter nye medlemmer manuelt via medlemsoversigten, er det vigtigt at huske at skifte sportsgren fra Fodbold til eFodbold, inden medlemmet oprettes.
Se nedenfor (klik på billedet for stor visning):
Ved medlemsoprettelsen spørger systemet dig, om medlemmet skal oprettes som Fodboldspiller. Vælg JA.
eFodbold-medlemmer betragtes således som registrerede fodboldspillere, der blot spiller en lidt anden (digital) form for fodbold i klubben.
Allerede oprettede medlemmer
Såfremt I har medlemmer under f.eks. sportsgrenen fodbold, som også skal være eFodbold medlemmer, indstilles dette på det enkelte medlem i højrefanen Medlemsstamdata. Klik her på Tilføj sportgren:
Medlemstal
Ved den årlige medlemsoptælling hos DIF (CFR-registeret), er det vigtigt, at klubben IKKE registrerer sine efodbold-medlemmer under sportsgrene Esport, men derimod under sportsgrenen Fodbold med underdisciplinen efodbold.
Et medlem kan kun tælle én gang for samme klub uanset om medlemmet spiller både fodbold og eFodbold.
Registrering af eFodbold-kontaktpersoner
eFodbold-ansvarlige
Klubbens eFodbold-ansvarlige kan vælges i KlubOffice i menunen Personer > Andre personer > Klubhverv. Her klikkes på ikonet, der ligner et blankt stykke papir, hvorefter hvervet eFodbold-ansvarlig vælges, personen søges frem og tilføjes:
Trænere
Der kan også tilføjes trænere til det enkelte hold. Det gøres enten ved holdtilmelding eller efterfølgende via menuen Turnering og hold > Hold > Turneringshold.
Bruger klubben Stamhold kan trænere med fordel registreres på dem.