2.6.1. Personer, der er omfattet af dette kodeks, skal til enhver tid bistå og samarbejde fuldt ud og i god tro med DBU og Fodboldens Disciplinærinstans, uanset om de er involveret i en bestemt sag som en part, vidne eller i enhver anden rolle.

2.6.2. De, der i en given sag har pligt til at samarbejde med DBU eller Fodboldens Disciplinærinstans, uanset om de er involveret som part, vidne eller i nogen anden rolle, skal behandle de givne oplysninger og deres inddragelse i sagen strengt fortroligt, medmindre andet er fastsat.

2.6.3. Det er forbudt at foretage nogen handling, der faktisk eller tilsyneladende har til formål at forhindre, undgå eller på anden måde forstyrre behandlingen af en sag i DBU eller Fodboldens Disciplinærinstans.

2.6.4. I forbindelse med en aktuel eller potentiel procedure i DBU eller Fodboldens Disciplinærinstans er det ikke tilladt at skjule nogen oplysning, give falsk eller vildledende erklæring eller indsende ufuldstændige, falske eller vildledende oplysninger eller andet materiale.

2.6.5. Personer, der er omfattet af dette kodeks, må ikke chikanere, skræmme, true eller hævne sig over for nogen, uanset grund, i forbindelse med denne anden persons assistance til eller samarbejde med DBU eller Fodboldens Disciplinærinstans.